søndag den 27. december 2009

Julen 2009

Vi har haft en rigtig dejlig jul her i huset. D. 22 december indløste Mads og jeg vores julegave til hinanden; en tur i Romulus, et romersk bad som ligger i Skallerup klit 10 km. herfra. Det var rigtig hyggeligt at blive varmet godt igennem og frosset ned igen i det kolde gys...8 grader bassin, føj for den. Godt der er et gelænder så man kan komme op igen, for benene er nærmest lamme. Da vi havde været der et par timer hentede vi hundene og kørte ned til mads`mormor som bor helt ned til stranden. De morede sig gevaldigt i sneen og lille Freddy fandt alt muligt spændende, ligefra gummistøvler til en død sæl.

Dagen før juleaften var min veninde og hendes dværgschnautzer på besøg og hold op hvor De hyggede sig Molly Freddy og Arnold. Dvs mest Freddy som virkelig drillede Arnold og bare ville lege hele tiden. Arnold havde også det handicap at skulle slæbe på 2 ekstra kg sne som sad i pelsen på hans ben.

Godt man ikke er en schnautzer med de poter:0(


Hundene har været så heldige at blive inviteret med til samtlige julearrangementer. Juleaften blev holdt hos Mads mor. Freddy som er fræk som en slagterhund, strøg lige ind under træet, fandt en pakke og begyndte at flå papiret af. Det viste sig faktisk at være en pakke til ham selv og den indeholdte bla. en del tyggeben. Så synes faktisk det var et flot stykke næsearbejde han lavede der:0) 1. juledag var hos mine forældre. Her optrådte hundene i et lille "trick" show som gæsterne krævede. Molly med mange tricks og lille Freddy med "elefanten" "kravle" "gi pote" og "gemme ansigtet" Ikke dårligt at kunne træne lidt når man er i byen:0)

De var godtnok ikke meget for at ligge der. Synes nu også den nisse stirrer lidt!!!!

Puuuuuha....i dag skulle vi ingenting og kunne sove lidt længe. Lidt for længe synes jeg egentlig. For da vi stod op blev Freddy liggende. Han plejer at ville hygge-lege og mosle lidt inden vi står rigtigt op. Men i dag ville han bare putte. Hyggeligt, men ikke "normalt" Så da jeg tændte lyset opdagede jeg til min store rædsel at hans hoved var helt skævt og hævet i den venstre side fra næseryggen og helt ned til læben. Virkelig hævet. Ringede straks til dyrlægen, som ville vide om han ville spise og drikke og om jeg kunne se nogle knækkede tænder. Han ville gerne have sin morgenmad og tænderne så umiddelbart fine ud, men han var meget øm i læben og skreg op da jeg undersøgte ham. Hendes umiddelbare mening var, at han har fået en akut allergisk reaktion og havde det ikke fortaget sig i løbet af 24 timer må vi afsted til dyrlægen med ham, den stakkel.


Stakkels freddy med hans ømme, hævede læbe:0(

Her kan man rigtig se hævelsen. Det skal lige nævnes at de lukkede øjne skyldes blitzen!!!

Synes måske det har fortaget sig lidt her i eftermiddag. Han var med i skoven og morede sig vældigt. Da vi kom hjem bed han Molly i benet og knurrede, så tænkte på da jeg selv var barn og var syg. Når man havde overskud til at svare igen og være næsvis "Ja ,så var man vist ved at være rask" Håber også det er sådan med hunde:0) Jeg vil gerne høre hvis der er andre som har oplevet noget lignende, for er noget urolig for min lille dreng!!!!







mandag den 21. december 2009

Bytur med hvalpeholdet



I dag har vi været på bytur med nogle hunde og hundeførere fra det hvalpehold Freddy starter på til januar. Det har vi ca. været en gang om ugen siden han flyttede ind og det er en god mulighed for socialisering på de andre hunde, miljøtræning og kontakt. Synes vi havde en rigtig dejlig formiddag og hundene fik en masse positive indtryk. Vi nåede også en tur inden om banegården og kikkede lidt på et tog som ankom og kørte igen. Vi måtte da også vente ca. 20 min. på det, da togene ikke kører så tit i denne nordlige del af (bøh) landet;0) Vi sluttede af med varm cacao til de 2-benede og vand til de 4-benede på en meget hundevenlig cafe. Da vi kom hjem gik jeg en lang tur i skoven med Molly og øvede lidt af vores tricks. Molly savner sin agility og glæder sig til sneen forsvinder så vi kan træne igen. Det gør jeg også!!!





Freddy knap 12 uger


Jeg har sat Freddys transport bur op i stuen så han har kunne vænne sig lidt til det, inden han skal sidde i det omme bag i bilen. Indtil nu har han siddet i en mindre transportkasse på forsædet ved siden af mig, så jeg har kunne holde øje med ham. På vores første par køreture gøede han noget, men det er helt ovre nu. I mellemtiden har hundene brugt buret til en slags "hygge-bide i mens vi ligger ned" leg med en masse farlige lyde på.



Lidt "hygge-bide leg" i buret.










torsdag den 17. december 2009

Ringtræning


Vi har været til ringtræning i kreds 7 som blev afholdt i Hirtshals. Starten på aftenen var ellers ret dramatisk. Træningen bliver afholdt i en hal på havnen hvor stormen virkelig har taget hårdt fat. Da jeg tager transportkassen, med freddy ud af bilen kommer der et kæmpe vindstød som blæser kassen rundt. Heldigvis får min venindes mor, Via fat i kassen inden den tog en tur henad kajen.....puha!!!! Han var heldigvis ikke videre rystet da han kom ud.


Træningen gik over alt forventning og alle vores kontakt øvelser bærer frugt når der er ca. 40 hunde på samme sted. Vi holdt os lidt i periferien, da han til at starte med synes det hele var lidt overvældende. Men da der var gået en halv times tid, hvor han havde vist sig frem og havde været en tur på bordet, ja..så kom ulven ud af fåreklæderne. Der var nogle små for sjov konkurrencer, hvor vi deltog for hunde under 1 år og tænk sig; Min lille hundevaps blev nr.4 for god kontakt og glæde. Han var også bare så nuttet, gik med halen lige i vejret og kikkede op på mig. Synes faktisk også han stod rimlig pænt taget i betragtning af, vi overhovedet ikke har øvet "stå" Nu er her heeeeeeeeelt stille og han sover sikkert godt i nat:0)


søndag den 13. december 2009

Julemand, cafebesøg og træning



Min svigerfar har en anpart i et nyrenoveret sejl skib som sejler med turister. I dag havde skibet til opgave at sejle julemanden til hirtshals og hilse på alle børnene og dele slik ud. Vi ville ned og hilse på svigerfar, måske ha`en æbleskive og mødes med min veninde, hendes mor og deres dværgschnautzere. Vejret var simpelthen så skønt at vi fik set det det halve af havnen, hundene fik gået på gangbroer og underlige underlag af metal, træ og lign, set julemanden og hilst på gamle og unge mennesker, hvilket jo følger med når man har en 10 uger gammel, totalt cute og blød hundehvalp på slæb:0) Man havde næsten lyst til at blive udendørs, men vi endte på en cafe med en halv hundekennel. Vi havde spurgt om man måtte ha`hund med derind, vi blemte bare at nævne at vi havde 4;0) Synes nu alligevel hundene opførte sig super pænt. Da vi kom hjem skulle jeg til lydighedstræning med Molly i ridehallen. Freddy var træt så han blev hjemme hos Mads og fik sig en ordentlig en på øjet. Han havde vist også oplevet nok for en`dag!!!





lørdag den 12. december 2009

Lidt at snuse efter..


Freddy er ved at lære at bruge næsen og finde godbidder under urtepotteskjulere, i toiletruller, i sammenkrøllet avispapir og i en papkasse osv. Molly kan den svære udgave med godbidder i sammenkrøllet avispapir i papkassen, men Freddy tar opgaverne hver for sig lige lidt endnu.

Molly går på opgaven"godbidder i avispapir i kasse" med krum hals.

Godbid i sammenkrøllet avispapir..... "Er der noget deri?????"

Han fandt hurtigt ud af at sætte poten på....

"Godbid i toiletrulle" Han synes det var så sjovt at ødelægge og rive i pappet.


lørdag den 5. december 2009

Juleafslutning i DCH Fr,Havn

Har været til juleafslutning i min hundeklub. Skulle stå for serveringen af gløgg og æbleskiver mm. og havde på forhånd sagt at jeg på det tidspunkt ville stå med en 9 ugers gammel hvalp. Så medmindre han fik fripas til klubhuset, ja så kom jeg ikke. Så min lille blå dreng har haft sit livs oplevelse med 100 af vis af hundeelskere, som ville kramse og kæle omkring sig en hel dag. Han har kikket på træning, gået tur og leget, hjulpet med at pynte juletræ, spist vores kost, sovet i baglokalet og ikke mindst vundet en stiksav og noget hunde legetøj. Noget af legetøjet var et lille pivfår som han virkelig var gal på!!! Den er så godtnok faldet i god jord efter vi er kommet hjem. Han vil sikkert efterfølgende tro at han ejer vores klubhus og være en selvskreven gæst søndag efter søndag:0)
Han har nu boet hos os præcis en uge og blir`simpelthen nød til at prale lidt!!! Han har hverken tisset eller lign. indendørs en`eneste gang. Han kommer selvfølgelig ud med jævne mellemrum, men søger også selv hen til døren når han trænger. Klog hund:0)
Alle ville bare snakke med Freddy og give ham guffere.


Her er babyen blevet puttet ...zzzzzzzzz!!



Det meget farlige pivdyr!!!!!

onsdag den 2. december 2009

Freddy til hvalpetræning


Freddy skal starte på hvalpehold til januar. Han skal træne onsdag formiddag, hvilket jeg synes er fedt da vi blir fri for at træne i buldermørke som hvis det havde været et aftenhold. Der kører et hold nu, som afslutter inden jul og vi har fået lov til at komme de resterende onsdage og være lidt med. Det er jo super socialisering for ham og vi laver det som han magter. Bare at komme på pladsen er jo guld værd for sådan en lille størrelse. Vi trænede kontakt øvelser, hvilket han er super god til og legede en del med hans blæksprutte og han blev helt fjollet. Vi gik lidt i snor og lavede nogle indkald, hvor han bare kom spurtende:0) Han er bare så sød når han kommer løbende med rumpen helt inde under sig i bare kådhed. Alle falder bare på halen når jeg kommer med ham og synes han er totalt lækker og en rigtig lille uldtot. Han er bare en sej lille gut og tog ikke det mindste notits af de andre hunde. Han hilste på et par stykker af de mindste og tog det i stiv arm. Hans fine pels var blevet noget beskidt derude på pladsen, så ville lige tage ham op på køkkenbordet og børste ham lidt da vi kom hjem. Ham blev pludselig meget træt og kravlede ind bagved vægten som står i vores køkkenvindue og faldt i søvn...zzzzzzzzzzz!!!!!