søndag den 28. november 2010

Kursus med Laila og Jesper

Lørdag var Molly og jeg på kursus med Laila og Jesper i Dronninglund. Kurserne har kørt ca. 1 gang om måneden gennem hele efteråret og denne lørdag ville så blive det sidste i år. Træningen hang ellers i en meget tynd tråd, da hele ugens sne lå på banen i et tykt lag. Men en stædig sjæl bestilte en gummiged som ryddede et pænt stykke af banen og med lidt go`vilje kunne der sagtens trænes.

Laila og Jesper lavede en rigtig spændende bane, hvor 3 tuneller lå i midten med indgangene tæt op ad hinanden og springene placeret udenom. Den fyldte desværre lidt mere end gummigeden havde ryddet, idet slalomen skulle ligge lige der hvor der lå en kæmpe drive!!! Skovl, spade og kost måtte i brug. Det er så første gang jeg har set nogen "feje" en agility bane;0)

Banen fejes ren for sne. Hvad gør man dog ikke for en gang agility!!!!!

Fælles opvarmning???

Sådan, så blev vi endelig færdige med at rydde, skovle og feje banen!!!

Vi løb tunnel banen på to forskellige måder. Hver med sine udfordringer. Yderligere var der opstillet en 4-kant hvor vi blev præsenteret for nogle rigtig gode variationer, som man nemt kan øve derhjemme, blot man har 4 spring. Fik trods vejret rigtig meget ud af kurset, da Laila og Jesper bliver ved at undervise og gøre hver kursist færdig, indtil fødder, arme, hoved og timing er i orden.....puha!!! Man fik i hvert fald varmen;0) Fik også en del med hjem som jeg allerede i eftermiddags fik afprøvet på Freddy!!!

Trods en bidende kulde og en masse bøvl havde vi en rigtig lærerig og hyggelig eftermiddag. Jeg kan gang på gang blive imponeret over hundefolk og deres ukuelige vilje til at gennemføre arrangementer trods alle odds. Så tak til Heidi som skaffede gummigeden, Jesper og Laila som kørte den lange vej i glat føre og stod og frøs hele eftermiddagen for at undervise os og Marie som havde kage og dejlig varm kaffe med....:0))

lørdag den 20. november 2010

Klubmesterskab Fr.Havn.


I dag har hundene og jeg været til klubmesterskab i Fr.Havn. Begge hunde skulle deltage, Freddy i Begynder som vi kalder "sandkasse" kl. og molly i øvede. Da jeg vågnede i morges troede jeg ikke mine egne øjne da jeg kikkede ud af vinduet!!! Hele haven var dækket af sne og lignede et jule landskab. Skulede da også til mobilen efter en aflysning flere gange inden jeg kørte hjemmefra.

Vejret havde heldigvis ikke været helt så slemt i Fr.Havn, så konkurrencn kunne med lidt go vilje godt afvikles. Feltforhindringerne var pæne og tørre og banen var ikke sjappet. A-et blev lagt lidt ned så det var lettere at forcere. Vi ville også gerne dele dagen med lydighedsfolkene og alle de hvalpehold som skulle op til test og slutte af med den fælles præmie overrækkelse, som er rigtig festlig.
Molly skulle lægge ud i Ag øvede og hun løb virkelig godt og tog samtlige felter:0))) I SP Vi fik vi slalomfejl, ellers et superløb som rakte til en samlet 3. plads, en taske og nogle guffere:0))



Så blev det Freddys tur. Vi fik et "for sjov" gennemløb som ikke talte med i det samlede resultat, på en bane med bestående af spring, tuneller og A-bræt. Derefter fik to gennemløb som talte. Freddy var bare fantastisk, løb begge sine løb uden fejl og vandt klubmesterskabet i hans klasse. Han var super opmærksom og løb så flot fremadrettet og søgte helt selv tunellerne. Han blev siddende ved start og havde den hurtigste tid af alle. Han var den aller yngste på holdet.....og han var så glad, så glad.....suk, hvor er jeg bare stolt af ham:0)))




Freddy klubmester i Begynder:0)

Der var en tilskuer som sagde at det var mærkeligt at begge de hunde jeg løber med, hopper helt vildt op når vi er færdige med et løb. Det synes jeg egentlig íkke er så mærkeligt, da jeg lægger stor vægt på, hundene synes agility er sjovt. Og det synes de heldigvis begge to:0)))






søndag den 14. november 2010

Klubmesterskab DCH Dronninglund.

I lørdags var vi til klubmesterskab i Dronninglund. Vejrguderne viste sig fra sin absolut værste side og sendte nogle gevaldige byger ned over os. Det kan så absolut kun være tossede hundefolk som frivilligt vælger og nærmest "nyder" at være til sådan et udendørs arrangement i sådan et vejr!!!!! Jeg kom direkte fra rally lydighed med Freddy, så havde pakket noget ekstra tøj så jeg ikke behøvede gå rundt og være våd hele dagen.




Vi havde 2 gennemløb i henholdsvis spring og agility. I AG løbene missede vi nogle felter og i SP havde vi slalomfejl. Noget Molly ellers plejer at være rimlig sikker i. Men på det sidste er hun begyndt at springe over de sidste pinde, når jeg handler hende fra højre side. Jeg må endelig ikke presse hende ved at overhale hende, men må heller ikke sakke for meget bag ud så hun tænker "Hvor blir`hun af"??? Det er åbenbart en meget hårfin balance!!!! Der var nogle gode momenter, især en slalomindgang hvor hun skulle handles skråt fra venstre og jeg skulle skifte bag hende som lykkedes. Vi blev nr. 4 samlet og det er ok...


Næste weekend er der klub mesterskab i Frederikshavn. Molly er meldt til i øvet og Freddy er meldt til i "sandkasse" klassen. I dag til træning løb vi vores første lille bane på 11 spring og han klarede banen 2 gange til UG og holdte koncentrationen. Træningen går virkelig fremad i forhold til at holde ham på banen. I dag tog han ikke en eneste "æresrunde" Nøj, hvor har jeg hentet ham mange gange når han liiiiige synes han skulle kikke nærmere på de lydighedshold om træner andre steder på pladsen;0)))

torsdag den 11. november 2010

Hårsækmider, allergi og BARF

Da Molly var helt ung hvalp fik hun konstateret hårsækmider (Dermodex Canis) Hårsækmider lever på alle hunde, som får miderne fra deres mor indenfor de første 3 levedøgn. De fleste hunde lever med miderne i alt fordragelighed og uden problemer. Unge hunde kan få den lokaliserede form som viser sig i form at små hårløse pletter, oftest i hoved og på forben. Denne form er godartet og forsvinder gerne igen uden tilbagevenden af problemet. Molly blev første gang behandlet med Advocate som gives i nakken som en pipette. Resultatet var formidabelt og jeg åndede lettet op og tænkte "puha" så er det ikke noget alvorligt.

Men men men da hun lige havde overstået hendes første løbetid, fandt jeg nogle små bare pletter hvor hårene i området omkring sad meget løst og faldt af når jeg kløede hende. Noget tydede på Molly havde den gereraliserede form som kan være nedarvet fra forældrene og kan være meget svært at kurere. Vi behandlede hende atter med Advocate, uden resultat. Prøvede derefter et Ivomec lign. præperat som vi måtte søge dispensation for, da det kun er godkendt til får i DK. Resultatet udeblev desværre også her. Molly havde indtil dette været uden symptomer, udover de hårløse pletter. Dvs ingen kløe eller irritation. Dette skulle dog hurtigt ændre sig, da hun en dag begyndte at klø sig og få væskende knopper over hele kroppen, især i lysken. Dette forværredes at en episode hvor hun faldt i en sø som åbenbart var fuld med bakterier som irriterede hendes hud yderligere. Måtte kontakte dyrlægen som gav hende hendes første skud binyrebarcomon. Jeg hadede det og var grædefærdig, for har læst utallige historier på nettet som beretter , at denne form for behandling er "som at tisse i bukserne" og nedsætter immunforsvaret yderligere og gir miderne endnu bedre spillerum. Dyrlægen opfordrede mig til at prøve at opbygge hendes immunforsvar med nogle naturpræparater og olier og så måtte man bare håbe på det bedste!!!

Jeg købte livets olie og det var ad denne vej jeg kom ind på nogle sider om "BARF" fodring. Tænkte at det virkede meget svært og uoverskueligt at fodre på denne måde, men fandt alligevel en forhandler her i Nordjylland http://www.hundecenternord.dk/ Jeg fik en meget professionel vejledning, en nøje udregnet foderplan og vitaminer med hjem. Fik også beskeden "at det kunne blive værre, før det blev bedre" det synes næsten ikke muligt, men kroppen kan være op til 6 mdr. at udrense affaldsstoffer mm. Havde fodret Molly med fodret i en `eneste uge da hendes kløe forsvandt 100% og hendes pels blev atter blank og skinnende. Det var ikke spor vanskeligt at finde rundt i foderplanen og Molly elskede at spise alt ligefra rensdyr til fisk og masser af kallun. Hun hyggede sig med store ben og flåede og gnavede og opførte sig som en rigtig ulv:0))) Hun var meget sulten i starten og fik fuld dosis på 200 g om dagen. Hun er nu spist til og får 130 g om dagen. Jeg tror at fodret har styrket hendes system, idet fodret ikke er varmebehandlet, dvs alle vitaminer er bevaret. Når man fodrer med BARF bliver hundens mavesyre meget stærk hvilket også hjælper til at nedbryde maden bedre. Hunden får en meget stærk mave og har så godt som aldrig diarre og har en meget mindre mængde "efterladenskaber" Det rå kød indeholder ikke lagermider, hvis ekskrementer mange hunde er overfølsom overfor. Lagermiderne minder i deres form meget om husstøvmider og der kan dannes kryds allergi og så har man jo virkelig et problem.

Molly efter 2 mdr på BARF

Jeg har senere observeret at Molly ikke kan tåle korn og majs, hvilket næsten er at finde i former for tørfoder. (Undtagen Orien, Zivi Peek og et foder mere jeg ikke kan huske navnet på. Kingsmore indeholder en lille smule, men er i den bedre ende af tørfoder) Tænker også "hvad pokker skal en hund med korn" En ulv ville jo aldrig gå ud i en kornmark og begynde at æde, med mindre der var hungersnød. Fodres hunden med tørfoder får den, den samme kedelige smag dag efter dag, efter dag...... hvorimod BARF hunde får Kallun, vildt, fisk, oksekød, lam, fjerkræ som kalkin, kylling og and, indmad, hest, rensdyr etc. Jeg følger ikke længere foderplanen slavisk, men blander pakkerne når jeg lægger dem i fryseren. Det vigtigste er at hunden får varietet indtag og de korekte % af kallun (1/3) kød med og uden ben og brusk over perioden som de 20 kg jeg køber af gangen kan strække.



Freddy nyder et ben i haven. Skøn tidsfordriv!!!


Da Freddy flyttede ind var han henne og skrabe i Mollys madskål når hun havde spist. Han kunne velsagtens lugte det lækre kød. Da han var faldet til hos os, fik han tilbudt det samme som Molly og han var lykkelig. Han er af natur ikke så sulten og glubsk som hende, men trives også rigtig godt med maden. Han vil dog ikke ha vildt, da det har en meget stærk lugt og smag. Dette er ellers rigtig ærgeligt da min nabo er jæger og kommer ofte med kassevis af overskudskød som han ikke "gider" skære ud.

Sådan en dynge får vi ofte af vores jæger nabo.

Vi har sidenhen fået Molly steriliseret, da hendes løbetider var meget hårde ved hende og kunne være en del af årsagerne til hendes udbrud. Indtil videre har hun haft et enkelt meget lille tilbagefald. Jeg fandt i sommers et par bare pletter oven i hovedet på hende og hun fik en behandling med Advocate som virkede helt efter hensigten. Måske skyldtes pletterne hårsækmiderne, kunne også være hendes allergi, da problemet opstod i sæsonen for alverdens pollen osv. Dette er det eneste medicin hun har fået i over et år og jeg håber virkelig det forbliver ved dette. Jeg er taknemmelig for hver en dag hvor min hunde pige trives, er glad og fuld af energi!!!






onsdag den 3. november 2010

Løvfaldsstævne hos Ribe hundevenner!

Lørdag d. 29/10 holdte Ribe hundevenner stævne i ridehal. Jeg havde for længe siden besluttet mig til at ta`afsted og havde egentlig lejet en hytte på en campingplads til hundene og mig, således jeg slap for den lange køretur om morgenen. Men men heldigvis lykkedes det mig at lokke nogle andre nordjyder med derned så vi kunne følges og skiftes lidt til at køre. Dette betød så desværre også at Freddy måtte blive hjemme hos mine forældre, til stor skuffelse for hans kennel familie......undskyld;0)) Føj hvor skulle jeg tidligt op....kl. 4.30 ringede vækkeuret. Turen nedad gik smertefrit og der blev indtaget morgenmad osv...skide hyggeligt:0)))

Molly og jeg skulle ligge ud med stævnets første løb. Skide irriterende for hun blir så vild når andre skal holde hende og hun kan se mig gå bane og jeg skal helst ha`lidt tid til at få ro på hende. Men nogen skal jo løbe først i klassen og det må vi jo træne på!!!! Vi blev da også disket, sådan ca. det samme sted som 95% af alle andre i klassen!!!! Måske var banen lidt for svær af en kl. 1???

SP1 gik fint og vi løb fejlfrit og endte på en 2. plads. Der var noget timing som kunne ha været bedre og Molly lavede derved nogle lidt store buer og en enkelt piruette!!!

SP1 ekstra gik bedre og jeg troede egentlig vi var fejlfri. Men dommeren havde dømt fejl da Molly støder ind i mit ben på vej hen til slalommen. Vi fik dog en 3 plads trods vores fejl!!!

Stævnet var veltilrettelagt og rigtig hyggeligt. Gavebordet var overvældende og jeg fik nogle fede ting med hjem både som præmie, men også i det amerikanske lotteri. Var dog ikke så opfindsom som mine kørekammerater som valgte noget som kunne bæres på kroppen og spises på en`og samme gang....:0) Det var mit første indendørsstævne og jeg har aldrig set så meget agilitystævne før når jeg har været afsted. Det var dejligt at hilse på Freddys opdrætter familie og Johanna som i sin tid fik Freddys far Carson til DK.

Vi havde en rigtig sjov tur hjem til Nordjylland, sikkert fordi vi alle havde fået nogle resultater med hjem. Marie og Ferrero vandt SP1 og blev 2 i AG1. Catrine og Jerry vandt SP3 og fik deres sidste cert og Jerry blev spring champ....så sejt!!!!!

Nu er vores debut sæson slut, lige undtagen klubmesterskab i Fr.Havn og Dronninglund. Vi har mest løbet stævner i DCH regi og Molly er her rykket op i SP2 og vi har lært en masse nyt og har stadig tons at lære. Glæder mig til næste sæson, hvor jeg sikkert har fået lidt mere styr på arme, ben og ikke mindst nerver;0)))