onsdag den 6. oktober 2010

Hundemassage og udstrækning

I mandags var jeg til foredrag om massage, opvarmning, nedvarmning og udstrækning i DCH Dronninglund. Det var med certificeret fysioterapeut til hunde Pernille Nyhuus http://www.hundevelvære.dk/ Hun gennemgik hundens fysiologi i forhold til muskler, sener, led osv. Derefter kom hun ind på hvordan og hvor længe hunden skal opvarmes inden en fysisk krævende præstation som hundesport kan være. Hun havde masser af ideer til øvelser og tricks som sikrer at hele hunden blir opvarmet. Nedvarmning er for hunde ikke meget anderledes end det er for heste. De skal i følge Pernille skridte i snor i ca. 20 min med dækken på. Dernæst var vi omkring forskellige måder hvorpå man kan træne hundens "finmotorik" balance og kropsbevidsthed.

Derefter viste hun forskellige udstrækningsøvelser på Tine Elmanns Choko og hvor var han bare sød. Han nød i den grad at blive pillet ved. Jeg synes det var lidt svært at huske alle strækkene fra hinanden, men må igang med at øve min lidt på Molly og Freddy. Så kommer det nok til mig!!!

Jeg købte et Back on track dækken til Freddy så han har noget at gå vinteren imøde i. Kan berette at han skulle ha`str 55 som er den størrelse border collierne bruger....det lille pus;0))) Blev anbefalet at købe den tynde udgave pga hans enorme pels. Det er jo ikke et dækken han skal gå med som sådan, men til efter træning så han ikke blir for hurtigt kold. Jeg har vinterudgaven til molly og det har jeg været vældig tilfreds med. Jeg blev fortalt at dækkenerne er forbudte op til og efter konkurrencer i Sverige og er på niveau med doping og blev egentlig lidt forundret over dette. Det er jo kun et stykke stof!!!!! Har senere slået det op på nettet og kan se at den er go nok... På svenske sider er der flere steder en heftig debat....ak ja!!!!!! Der er så mange ting som er forbudte i Sverige. Nu er jeg jo født og opvokset i Fr.Havn og har gennen hele min barndom observeret hvordan svenskerne kom til DK fra Gøteborg for at drikke sig spritstive.

Nej, forbud er ikke altid af det gode!!!

lørdag den 2. oktober 2010

HIP HIP HURRAAAA!!!


Freddy som 8 uger gammel nuttet hvalp!!!

I dag er det 1 år siden Freddy og hans blå søskende kom til verden. Og et år siden jeg fik nyheden om at der var en blå han til mig:0)) Freddy var den dygtigste hvalp i verden og lærte hurtigt et utal af tricks og kunster. Han bestod sin hvalpetest med 93,5 points, gik videre på et DKK kl.1 hold og er så småt startet op på agility. Freddy er en "tænker" man kan se hvordan han indimellem sidder og funderer over tilværelsen. Lige nu er han teen-ager med alt hvad det indebærer, han spiller op til andre hanner, bager på damerne og vil indimellem s.... på sin mor;0)
Men mon ikke det går over når han bliver mere voksen!!!
Han har godt nok ikke fået en decideret fødselsdagsgave, men vi var en tur i skoven i formiddags og til agility her i eftermiddag. Så tror såmænd han er godt tilfreds med hans første fødselsdag:0))

Freddy 1 år