søndag den 27. december 2009

Julen 2009

Vi har haft en rigtig dejlig jul her i huset. D. 22 december indløste Mads og jeg vores julegave til hinanden; en tur i Romulus, et romersk bad som ligger i Skallerup klit 10 km. herfra. Det var rigtig hyggeligt at blive varmet godt igennem og frosset ned igen i det kolde gys...8 grader bassin, føj for den. Godt der er et gelænder så man kan komme op igen, for benene er nærmest lamme. Da vi havde været der et par timer hentede vi hundene og kørte ned til mads`mormor som bor helt ned til stranden. De morede sig gevaldigt i sneen og lille Freddy fandt alt muligt spændende, ligefra gummistøvler til en død sæl.

Dagen før juleaften var min veninde og hendes dværgschnautzer på besøg og hold op hvor De hyggede sig Molly Freddy og Arnold. Dvs mest Freddy som virkelig drillede Arnold og bare ville lege hele tiden. Arnold havde også det handicap at skulle slæbe på 2 ekstra kg sne som sad i pelsen på hans ben.

Godt man ikke er en schnautzer med de poter:0(


Hundene har været så heldige at blive inviteret med til samtlige julearrangementer. Juleaften blev holdt hos Mads mor. Freddy som er fræk som en slagterhund, strøg lige ind under træet, fandt en pakke og begyndte at flå papiret af. Det viste sig faktisk at være en pakke til ham selv og den indeholdte bla. en del tyggeben. Så synes faktisk det var et flot stykke næsearbejde han lavede der:0) 1. juledag var hos mine forældre. Her optrådte hundene i et lille "trick" show som gæsterne krævede. Molly med mange tricks og lille Freddy med "elefanten" "kravle" "gi pote" og "gemme ansigtet" Ikke dårligt at kunne træne lidt når man er i byen:0)

De var godtnok ikke meget for at ligge der. Synes nu også den nisse stirrer lidt!!!!

Puuuuuha....i dag skulle vi ingenting og kunne sove lidt længe. Lidt for længe synes jeg egentlig. For da vi stod op blev Freddy liggende. Han plejer at ville hygge-lege og mosle lidt inden vi står rigtigt op. Men i dag ville han bare putte. Hyggeligt, men ikke "normalt" Så da jeg tændte lyset opdagede jeg til min store rædsel at hans hoved var helt skævt og hævet i den venstre side fra næseryggen og helt ned til læben. Virkelig hævet. Ringede straks til dyrlægen, som ville vide om han ville spise og drikke og om jeg kunne se nogle knækkede tænder. Han ville gerne have sin morgenmad og tænderne så umiddelbart fine ud, men han var meget øm i læben og skreg op da jeg undersøgte ham. Hendes umiddelbare mening var, at han har fået en akut allergisk reaktion og havde det ikke fortaget sig i løbet af 24 timer må vi afsted til dyrlægen med ham, den stakkel.


Stakkels freddy med hans ømme, hævede læbe:0(

Her kan man rigtig se hævelsen. Det skal lige nævnes at de lukkede øjne skyldes blitzen!!!

Synes måske det har fortaget sig lidt her i eftermiddag. Han var med i skoven og morede sig vældigt. Da vi kom hjem bed han Molly i benet og knurrede, så tænkte på da jeg selv var barn og var syg. Når man havde overskud til at svare igen og være næsvis "Ja ,så var man vist ved at være rask" Håber også det er sådan med hunde:0) Jeg vil gerne høre hvis der er andre som har oplevet noget lignende, for er noget urolig for min lille dreng!!!!







mandag den 21. december 2009

Bytur med hvalpeholdet



I dag har vi været på bytur med nogle hunde og hundeførere fra det hvalpehold Freddy starter på til januar. Det har vi ca. været en gang om ugen siden han flyttede ind og det er en god mulighed for socialisering på de andre hunde, miljøtræning og kontakt. Synes vi havde en rigtig dejlig formiddag og hundene fik en masse positive indtryk. Vi nåede også en tur inden om banegården og kikkede lidt på et tog som ankom og kørte igen. Vi måtte da også vente ca. 20 min. på det, da togene ikke kører så tit i denne nordlige del af (bøh) landet;0) Vi sluttede af med varm cacao til de 2-benede og vand til de 4-benede på en meget hundevenlig cafe. Da vi kom hjem gik jeg en lang tur i skoven med Molly og øvede lidt af vores tricks. Molly savner sin agility og glæder sig til sneen forsvinder så vi kan træne igen. Det gør jeg også!!!





Freddy knap 12 uger


Jeg har sat Freddys transport bur op i stuen så han har kunne vænne sig lidt til det, inden han skal sidde i det omme bag i bilen. Indtil nu har han siddet i en mindre transportkasse på forsædet ved siden af mig, så jeg har kunne holde øje med ham. På vores første par køreture gøede han noget, men det er helt ovre nu. I mellemtiden har hundene brugt buret til en slags "hygge-bide i mens vi ligger ned" leg med en masse farlige lyde på.



Lidt "hygge-bide leg" i buret.










torsdag den 17. december 2009

Ringtræning


Vi har været til ringtræning i kreds 7 som blev afholdt i Hirtshals. Starten på aftenen var ellers ret dramatisk. Træningen bliver afholdt i en hal på havnen hvor stormen virkelig har taget hårdt fat. Da jeg tager transportkassen, med freddy ud af bilen kommer der et kæmpe vindstød som blæser kassen rundt. Heldigvis får min venindes mor, Via fat i kassen inden den tog en tur henad kajen.....puha!!!! Han var heldigvis ikke videre rystet da han kom ud.


Træningen gik over alt forventning og alle vores kontakt øvelser bærer frugt når der er ca. 40 hunde på samme sted. Vi holdt os lidt i periferien, da han til at starte med synes det hele var lidt overvældende. Men da der var gået en halv times tid, hvor han havde vist sig frem og havde været en tur på bordet, ja..så kom ulven ud af fåreklæderne. Der var nogle små for sjov konkurrencer, hvor vi deltog for hunde under 1 år og tænk sig; Min lille hundevaps blev nr.4 for god kontakt og glæde. Han var også bare så nuttet, gik med halen lige i vejret og kikkede op på mig. Synes faktisk også han stod rimlig pænt taget i betragtning af, vi overhovedet ikke har øvet "stå" Nu er her heeeeeeeeelt stille og han sover sikkert godt i nat:0)


søndag den 13. december 2009

Julemand, cafebesøg og træning



Min svigerfar har en anpart i et nyrenoveret sejl skib som sejler med turister. I dag havde skibet til opgave at sejle julemanden til hirtshals og hilse på alle børnene og dele slik ud. Vi ville ned og hilse på svigerfar, måske ha`en æbleskive og mødes med min veninde, hendes mor og deres dværgschnautzere. Vejret var simpelthen så skønt at vi fik set det det halve af havnen, hundene fik gået på gangbroer og underlige underlag af metal, træ og lign, set julemanden og hilst på gamle og unge mennesker, hvilket jo følger med når man har en 10 uger gammel, totalt cute og blød hundehvalp på slæb:0) Man havde næsten lyst til at blive udendørs, men vi endte på en cafe med en halv hundekennel. Vi havde spurgt om man måtte ha`hund med derind, vi blemte bare at nævne at vi havde 4;0) Synes nu alligevel hundene opførte sig super pænt. Da vi kom hjem skulle jeg til lydighedstræning med Molly i ridehallen. Freddy var træt så han blev hjemme hos Mads og fik sig en ordentlig en på øjet. Han havde vist også oplevet nok for en`dag!!!





lørdag den 12. december 2009

Lidt at snuse efter..


Freddy er ved at lære at bruge næsen og finde godbidder under urtepotteskjulere, i toiletruller, i sammenkrøllet avispapir og i en papkasse osv. Molly kan den svære udgave med godbidder i sammenkrøllet avispapir i papkassen, men Freddy tar opgaverne hver for sig lige lidt endnu.

Molly går på opgaven"godbidder i avispapir i kasse" med krum hals.

Godbid i sammenkrøllet avispapir..... "Er der noget deri?????"

Han fandt hurtigt ud af at sætte poten på....

"Godbid i toiletrulle" Han synes det var så sjovt at ødelægge og rive i pappet.


lørdag den 5. december 2009

Juleafslutning i DCH Fr,Havn

Har været til juleafslutning i min hundeklub. Skulle stå for serveringen af gløgg og æbleskiver mm. og havde på forhånd sagt at jeg på det tidspunkt ville stå med en 9 ugers gammel hvalp. Så medmindre han fik fripas til klubhuset, ja så kom jeg ikke. Så min lille blå dreng har haft sit livs oplevelse med 100 af vis af hundeelskere, som ville kramse og kæle omkring sig en hel dag. Han har kikket på træning, gået tur og leget, hjulpet med at pynte juletræ, spist vores kost, sovet i baglokalet og ikke mindst vundet en stiksav og noget hunde legetøj. Noget af legetøjet var et lille pivfår som han virkelig var gal på!!! Den er så godtnok faldet i god jord efter vi er kommet hjem. Han vil sikkert efterfølgende tro at han ejer vores klubhus og være en selvskreven gæst søndag efter søndag:0)
Han har nu boet hos os præcis en uge og blir`simpelthen nød til at prale lidt!!! Han har hverken tisset eller lign. indendørs en`eneste gang. Han kommer selvfølgelig ud med jævne mellemrum, men søger også selv hen til døren når han trænger. Klog hund:0)
Alle ville bare snakke med Freddy og give ham guffere.


Her er babyen blevet puttet ...zzzzzzzzz!!



Det meget farlige pivdyr!!!!!

onsdag den 2. december 2009

Freddy til hvalpetræning


Freddy skal starte på hvalpehold til januar. Han skal træne onsdag formiddag, hvilket jeg synes er fedt da vi blir fri for at træne i buldermørke som hvis det havde været et aftenhold. Der kører et hold nu, som afslutter inden jul og vi har fået lov til at komme de resterende onsdage og være lidt med. Det er jo super socialisering for ham og vi laver det som han magter. Bare at komme på pladsen er jo guld værd for sådan en lille størrelse. Vi trænede kontakt øvelser, hvilket han er super god til og legede en del med hans blæksprutte og han blev helt fjollet. Vi gik lidt i snor og lavede nogle indkald, hvor han bare kom spurtende:0) Han er bare så sød når han kommer løbende med rumpen helt inde under sig i bare kådhed. Alle falder bare på halen når jeg kommer med ham og synes han er totalt lækker og en rigtig lille uldtot. Han er bare en sej lille gut og tog ikke det mindste notits af de andre hunde. Han hilste på et par stykker af de mindste og tog det i stiv arm. Hans fine pels var blevet noget beskidt derude på pladsen, så ville lige tage ham op på køkkenbordet og børste ham lidt da vi kom hjem. Ham blev pludselig meget træt og kravlede ind bagved vægten som står i vores køkkenvindue og faldt i søvn...zzzzzzzzzzz!!!!!


søndag den 29. november 2009

Flere billeder

Freddys første døgn hos os er gået over alt forventning. Havde fået den ide, at han sikkert gerne ville sove i sengen ligesom Molly. Men tror det blev for varmt for ham, så lagde mig på en madras på gulvet og så faldt ham i dyb søvn. Han måtte da også trænge til det. Formiddagen er gået med at undersøge haven og vores skur, med sovepauser indlagt. I eftermiddag gik vi en lille tur ned i vores park, hvor jeg plejer at lufte Molly hver morgen. Her trænede vi lidt indkald og den lille fyr er ikke længe om at komme, når der bliver kaldt. Så flot!!!

Han er bare så sød og kærlig, for ikke at tale om super sej. Han er ikke det mindste bange for Molly som er rigtig sød til at lege med ham. I eftermiddag gik han direkte hen til hende og bed hende i benet;0) Han skal nok kommr frem i livet.!!!! Han har taget tunellen et par gange sammen med hende og fik også lige gravet et dejligt hul lige foran indgangen:0)

lørdag den 28. november 2009

Verdens skønneste freddy






Endelig er verdens skønneste hvalp flyttet ind hos os. Han er intet mindre end fantastisk og vi er så glade og forventningsfulde!!! Turen hjem gik så fint med 3 tissepauser, masse kikken ud af vinduet og et par timers søvn. Skriver noget mere fyldestgørede i morgen, men ville lige sætte et par billeder ind af søde Freddy i hans nye hjem.

lørdag den 21. november 2009

Skøn hvalp:0)


Blir nød til at lægge dette nyeste billede ind af min (om en uge) hundevaps. Synes bare han er så skøn, 7 uger og lige straks flyveklar. Vi snakker stadig kaldenavne. Han skal da ikke være den eneste hvalp på Shenajas hjemmeside som er "navneløs":0(

Agility stævne i super efterårsvejr



Puha for en lørdag!!!!!! Skulle op kl. 4.30 for at fodre Dyregårdens dyr og derefter afsted klubmesterskab i Fr.Havn. Der skulle først smøres en masse sandwich til deltagerne, derefter stilles morgenmad frem og så kunne konkurrencen gå igang for vores vedkommende. Det var mollys første konkurrence hvor hun selv deltager, så jeg var noget spændt på resultatet. Klassen var for helt nyopstartede hunde uden slalom og med en smule handling. Resultatet kan jeg ikke klage over da vi fik en flot 1.plads og en fin pokal. Jeg er meget tilfreds med hende, hun var super opmærksom og havde nogle super fremadsendelser. Stressede ikke som hun indimellem gør og vil "hænge" i mine ærmer. Så hun var en dygtig pige!!!!!! Vi havde fantastisk vejr, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og selskabet var hyggeligt. Kors hvor jeg glæder mig til forårets konkurrencer:0)

torsdag den 19. november 2009

Jubii her er vores nye hvalp


Jeg snakkede med Charlotte første gang tilbage i august hvor hendes smukke freja (Shenaja American Beauty In Blue) lige var blevet parret med Carson ( CACH Rikadon Toven Bi All Means) Sidenhen har vi haft mange lange og hyggelige telefonsamtaler; om Freja mon virkelig havde hvalpe i maven og da det var et faktum,- om der mon var en han iblandt dem til os. Da Charlotte endelig ringede og fortalte at Freja havde født 4 hvalpe, 2 hanner og 2 tæver, alle Blue Merle var glæden stor og det kunne kun gå for langsomt med at køre den lange vej fra Nordjylland for at få syn for sagen. Vi steg i bilen meeeeeeget tidligt en morgen i uge 42 og vendte næsen mon Sjælland. Mads havde lige kørt hjem fra en surf tur i Syd Frankrig, så han var varmet op ;0) Da vi ankom fik vi en dejlig varm modtagelse af hundeflokken, som vist havde glemt at læse deres racebeskrivelse, som efter sigende beskriver sheltien som "en smule reserverede overfor fremmede"!!!!!! Vi var solgt med det samme og kunne nærmest ikke slippe for hundene. Besøget var bare super positivt og vi var meget trygge ved Charlotte og resten af familien og deres store engagement i deres hunde. Mads kunne efter besøget konstatere, at det er en rigtig dårlig ide´ at tage på hvalpebesøg i sorte bukser og vi måtte en tur inden om den lokale Brugs for at købe en fnugrulle;0) Har siden kikket på hvalpebillederne 100 gange om dagen og fantaseret om hvilken en af hannerne der skulle flytte til Hjørring.- Det blev han nr. 1, Shenaja Blue Element Of Danger. Jeg glæder mig sindsygt meget til at hente ham næste lørdag og lære ham at kende!!!

fredag den 6. november 2009


Så må jeg igang med at skrive noget på min blog:0))))) Går og glæder mig til min nye hvalp flytter ind om godt og vel 3 uger. Imens kikker jeg på billederne af kuldet ca. 1000 gange om dagen og drømmer om hvilken en af hannerne som skal være vores...suk suk!!!!


I mellemtiden bruger vi noget af tiden på at passe min venindes dværgschnautzer Arnold. Molly startede med at snuppe hans pude og legetøj og brugte derefter den første aften på at overbevise Arnold om at de skulle lege. Måske kommer der mere gang i den i morgen når vi skal ud på en go`travetur...