mandag den 20. juni 2011

Siden sidst....

Vi har faktisk været til så mange ting så jeg slet ikke har haft tid til at skrive;0)) Har desværre også været nød til at melde fra nogle stævner, da jeg simpelthen ikke kunne overskue at ta afsted. Har nok meldt mig til lige lovligt meget, men er også ved at få afklaret min arbejdsmæssige situation, hvilket helt sikkert er det som virkelig tærer på kræfterne!!!!

Helt tilbage i maj skulle vi ha´været i Harlev til en dags stævne, men blev på falderebet tilbudt en plads på kursus med Peter Krone og valgte uden den store betænkningstid at sige ja til dette. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Hold kæft hvor var det godt. Fik lige det med fra dagen som jeg synes jeg manglede. Nogle løsningsforslag på forskellige moduler som jeg ofte har mødt til konkurrencer. Peter var super proffesionel og tog alle vores jyske bastarder helt igennem seriøst, selvom han mest er vant til at kikke på bordere og sheltier;0))

Weekender derefter skulle DCH Dronninglund give opvisning på Hjallerup marked. Vanen tro blev alle nordjyske klubber inviteret med, så vi var en go og blandet flok, lige fra landsholds til hygge hunde. Der var massiv publikums interesse, så det var fedt at være med. Bagefter var der fællesspisning og en lille tur rundt i nogle af boderne.

Begge hunde har også været hos kiropraktor. Molly har haft noget hold i nakken og skal holdes ved lige i en periode. Freddy skulle tjekkes igennem for evt. stivheder, men han skulle stort set ikke korrigeres. Så Jacob vurderede at han ikke behøver komme igen, hvilket jo er positivt:0)) Molly skal afsted igen på onsdag og tjekkes igennem.

I weekenden var vi til stævne i Ikast /Herning. Jeg skulle alene afsted og kørte ned over fredag eftermiddag og skulle så mødes dernede med nogle klub kammerater som stod og ventede klar med aftensmaden da jeg kom frem....dejligt:0)) Fik installeret stævnetelt og campingvogn og gik tidligt i seng!

Lørdagens højdepunkt var helt sikkert en sejr i SP Åben. F... hvor var det et fedt løb, kan huske enhver detalje og alt lykkedes bare. Var totalt stolt af Molly som løber helt op i fart med shelties, terriers mm. resten af løbene blev ene disk. Ag løbene da jeg trænede felter og sp2 gik over i noget vældig humoristisk noget;0)) Kan simpelthen ikke løbe i regntøj og stod kun i en t-shirt hvortil noget publikum mente det kunne blive "Miss wet t-shirt" el lign;0) glemte derefter banen!!!

Lørdagen druknede simpelthen i regn. Det havde sågar regnet ind i hundenes bure, så de måtte tørres natten over i klubhuset.

Søndag startede skidt med en disk i AG ÅBEN pga jeg rettede felter, men derefter gik det bare fremad. Vi løb igen fejlfrit i SP Åben, blev nr.5 og fik vores sidste DM udt i SP, blev nr. 2 i AG2 og sluttede weekenden af med at vinde SP2 og fik den sidste pind her og er nu i kl.3 i spring. Skønt med nogle fede resultater, selvom jeg synes det er lidt skræmmende at være i kl.3 med det skrappe selskab vi nu er kommet i og de lidt højere spring.

Vejen hjemad var lidt underlig, da gpsèn og jeg ikke var helt enige og jeg blev ledt igennem Viborg indre by med campingvogn, mistede et sidespejl som fløj af et sted på den jyske motorvej. Oplevede ligeledes at en modkørende lastbil fik hele det venstre sidespejl til at klappe ind imod bilen så jeg ikke kunne se et klap bagud. men fik det da rettet ud igen. Godt det ikke var første gang jeg skulle køre alene med campingvognen på slæb, så ville jeg nok ha`gået lidt i panik;0))

mandag den 6. juni 2011

Elsker torsdage!!!

Torsdag træner Freddy og jeg agility i DCH Fr.Havn. Han hører egentlig ikke til på dette hold længere og skal på et fortsætter hold efter sommerferien. Det er jeg faktisk rigtig ked af, da vi virkelig træner igennem denne dag. Først træner vi vores "store" hunde, så trænes unghundene på hold, så drikker vi kaffe og til sidst går vi tur, spor el lign. Det er bare nogle sindsyge gode aftener hvor alle hunde kommer trætte hjem efter at fået brug sig selv.

Herunder en lille film med Freddy. Han bliver bedre og bedre og finder mere fart som han bliver mere sikker.




Man kan sige vores gåture bagefter består af en blandet landhandel. Billederne herunder skulle gerne vise 2 bordercollier, 2 sheltier, 4 pomeranians og Molly!!! Vores hunde bliver da ikke race diskriminerende med sådan en flok;0)




Frederikshavn nyt!!!

Vi havde besøg af en underafdeling af den lokale "sprøjte" en aften i sidste uge. De ville gerne vide lidt om agility og hvad det går ud på. Men først og fremmest ville de slå et slag for det dejlige sammelhold træning skaber mellem hund og fører. Synes artiklen er rigtig sød og beskriver ganske godt hvor meget hundene og deres mennesker nyder at komme ud sammen:0))

http://frederikshavnnyt.dk/nyhed/Hundesjov---motion-og-samvær/Nordjyske/3880120.aspx

lørdag den 4. juni 2011

DKK Viby



Bedre sent end aldrig, men vi var jo i Viby for et par uger siden og det var et dejligt stævne. Hundene og jeg var alene afsted med campingvognen og turen ned over gik uden problemer. Da vi kom frem stod der en skare af hjælpsomme mænd som lige skubbede campingvognen på plads, skønt:0))


Vejret var fantastisk i Viby....

Den første nar var uden sammenligning forfærdelig. Der var i nærheden noget motorvejs byggeri hvor de natten igennem hamrede og bankede meget højlydt og jeg lukkede ikke et øje. Så kl. 05.30 spiste jeg morgenmad osv:0/ Dagen igennem var jeg død træt. Heldigvis gav freddys søde opdrætter mig et par ørepropper så de resterende nætter sov jeg som en baby..!


Rent agility mæssigt gik stævnet egentlig godt, idet molly og jeg vandt SP1 fredag, blev nr.2 lørdag og vandt igen om søndagen og dermed er vi i sp 2 i DKK regi. Ellers havde vi nogle fantastiske løb og nogle rigtig, rigtig grimme nogle med totalt manglende felter hvor vi tog en disk. Jeg træk hende i begge AG kl. om søndagen, da jeg nærmest vidste hvordan de ville gå og ikke ville blive irriteret på hende. Synes ellers vi havde fat i de felter på et tidspunkt, men vi må træne videre på dem!!!!





Vi fik dejligt besøg af min søster og min yngste nevø Christian. Han elsker simpelthen Molly og freddy og var så pavestolt da han fik lov at gå en tur med dem. Molly er specielt genial til børn, da hun nærmest ignorerer dem og dermed i hvertfald ikke overfalder dem og virker for voldsom;0))



Danmarks nok mest højrøvede vinder;0))


Alt i alt en rigtig dejlig weekend, hvor vi endelig fik genset Freddys opdrætter, ikke let når man bor i hver sin ende af landet;0)) Jeg var død træt da jeg skulle køre hjemad. Eftyer eh hel weekend i skønt vejr, ville vejr guderne at vi skulle slutte af i silende regn, så alt nåede desværre at blive slask vådt. Jeg var død træt da jeg skulle hjemad, men heldigvis fik jeg selskab i bilen af min niece og hendes veninde som skulle med til Nordjylland:0)))