R.I P Freddy min elskede ven...

Har ikke kunne skrive om dette før nu, men føler tiden er inde til at ta`afsked med min elskede ven Freddy som blev kørt ihjel ganske kort tid efter sin 2 års fødselsdag, alt alt for ung til at forlade denne verden. Da jeg tog hundene med i skoven den eftermiddag, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig jeg senere skulle vende tilbage kun med en`hund og efterlade Freddys lille bitte forslåede krop hos dyrlægen. Han blev ramt lige fra siden af en bil i høj fart, hans ryg var brækket og hans indre organer ødelagt og havde dyrlægen ikke aflivet ham, ville han ha`været død kort tid efter af sine kvæstelser. Jeg har mistet en stor del af mit liv med Freddy, han var en hund som gik lige ind i hjertet på folk, med hans glade, positive, men også meget blide væsen og rolige betænksomme øjne. Freddy kom ind i mit liv i en periode hvor jeg havde det meget svært pga sygdom mm og hans blotte tilstedeværelse har hjulpet mig igennem mange, mange svære dage. Molly har mistet sin bedste ven og legekammerat og vores liv vil aldrig blive det samme igen uden ham.



Jeg håber fra mit inderste at jeg gav Freddy et godt og indholdsrigt hundeliv, at han var glad for at bo hos mig og at han, på sin egen hundefacon vidste at jeg elskede ham meget, meget højt.



Et par dage efter hans død fik jeg manifesteret nogle kræfter og kørte til rally træning med Molly. Lige inden vi nåede pladsen kom der i en solstråle i forruden langsomt dalende, et af Freddys fine grå hår. Som en sidste hilsen fra ham, som om han sagde "Jeg er her stadig, men livet går videre for dig og Molly og at det var godt vi kom afsted til træning" Hold nu op hvor jeg savner dig, min elskede lille uld tot, med de blideste øjne, det skønneste sind og kæmpe empati for mennesker. Ord kan slet ikke beskrive mit savn, men et af mine ynglingsdigte af W.H Auden "Stop all the clocks" kan måske hjælpe mig med at få sat ord på mit tab.




Stop all the clocks, cut off the telephone,Prevent the dog from barking with a juicy bone,Silence the pianos and with muffled drumBring out the coffin, let the mourners come.



Let aeroplanes circle moaning overheadScribbling on the sky the message He Is Dead,Put crepe bows round the white necks of the public doves,Let the traffic policemen wear black cotton gloves.




He was my North, my South, my East and West,My working week and my Sunday rest,My noon, my midnight, my talk, my song;I thought that love would last for ever: I was wrong.




The stars are not wanted now: put out every one;Pack up the moon and dismantle the sun;Pour away the ocean and sweep up the wood.For nothing now can ever come to any good.





Sov sødt min elskede hunde dreng, håber du har det godt i hundehimmelen. Tak for alt du har giet mig og fordi du berigede mit liv hvert eneste dag vi fik sammen.