mandag den 15. marts 2010

Lidt af hvert...



I dag har Freddy og jeg været på socialiseringstur i Hjørring by sammen med vores træningskammerater Dorthe og hendes Border Izzi. Hold da op hvor fik vi oplevet meget spændende. Vi var på banegården hvor vi trænede kontakt mellem alle menneskene og så flere tog komme og køre igen. Det var de super seje til. I gågaden er der stillet nogle forfærdelige grimme plasticdimser op i forskellige farver og har aldrig kunne se deres formål. Altså indtil i dag, for de var geniale til at lave balanceøvelser for to halv store hvalpe. Nok ikke lige det Hjørring kommune havde i tankerne da de satte dem op;0))) De er lave nogle steder så man kan komme op og ned og buer ellers over det hele. Freddy var lidt usikker til at starte med. Men fandt hurtigt ud af hvad legen gik ud på!!!!!


På hvalpeholdet går det bare super. Han er blevet rigtig sej til at gå på plads og sidder heeeeelt lige. Han kan dække og sitte og bliver når jeg går fra ham og man kan skyde en kanon af ved siden af ham uden han vrikker med et øre. Han har fået alletiders veninde på holdet. En lille sheltie blanding, som også er lidt forsigtig overfor andre hunde, så det er fedt!!!!! Er ved at lære ham nogle nye tricks så ikke træningen bliver for kedelig, han er jo bare en hvalp stadigvæk...


Den grimme plastic dims... Go`at balancere på:0))))


Dorthe og søde Izzi..



Hunde på tur

Søndagen går her i vintermånederne med hundetræning både om formiddagen hvor Molly og jeg træner agility og aften hvor vi træner lydighed. Lidt dårligt planlagt, men det var de tidspunkter hvor vi kunne låne ridehallen. Men glæder mig til april hvor vi forhåbentlig kan træne om aftenen og....udendørs. Har desperat brug for at træne noget mere slalom med hende. Hun er meget usikker og det er jo ikke let at træne hjemme når haven stadig er dækket at 1/2 meter sne over det hele!!!! HADER simpelthen bare sne!!!!! Heldigvis er vores terasse nogenlunde fri for alt det hvide og der er efterhånden plads til at hundene kan få nogle kødben udenfor uden at fryse ihjel...



Lille hund, stort kødben


Freddy elsker kødben

Næste weekend tar`Freddy og Jeg til Fyn hvor der er Sheltie udstilling i Ørbæk. Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle de fine sheltier, men mest af alt glæder jeg mig til at Freddy skal gense hans "opdrætterfamilie" igen. Er så spændt på om de kan kende hinanden igen, da Freddy er vokset en hel del siden vi hentede ham i slutningen af november...




torsdag den 4. marts 2010

Næsten forår....ahhhhhhh!!!




Uhaaaa.. hvor har der været dejligt vejr i dag. Vi var i skoven og da vi kom hjem tænkte jeg, at der i vores "krog" sikkert ville være helt læ og dejlig varmt. Så fandt stol, skammel, te og en kryds og tværs til mig selv og hver hund fik en "dejlig" oksestrube fra slagteren og en dyne at ligge på. Skønt:0)))) Hvad man ikke kan se på billedet er at der lige for enden af mine fødder ligger en KÆMPE bunke sne!!!!!

onsdag den 3. marts 2010

Freddy 5 mdr.

Søde Freddy til hvalpetræning


Freddy rundede de 5 mdr. i går og han er vokset op til at blive en stor og flot dreng. Han har i hvert fald forlængst vokset Molly over hovedet, men hun styrer ham fortsat med hård "pote" Han bruger meget tid på at være en fræk og nysgerrig hundehvalp, som gir`os 100 kys når vi vågner hver morgenen. SKØNT!!!! Lige for tiden gider han ikke komme med i byen når vi "bare er kommet afsted for at spise" Nej, Freddy vil være ude i folks haver og udforske nærmiljøet. Så bedst som vi er kommet ind, ja...så skal vi ud igen:0) Han tror alle mennesker synes han er jordens skønneste vidunder og gør`hvis de ikke vil snakke med ham!!! Han er super dygtig på hvalpeholdet hvor vi går og altid glad og fokuseret på at arbejde. Vi kunne ha`startet direkte op på DKK kl. 1, men jeg valgte at melde ham på et hvalpehold da jeg synes der er mere socialisering for sådan en bette fyr. Dette har jeg egentlig fortrudt. For det første fordi vi i virkeligheden kender så mange søde og rare hunde, som vi mødes med flere gange om ugen. For det andet har jeg desværre måtte erfare at, ikke alle hvalpetrænere er lige kompetente og opdaterede i forhold til socialisering af en hundeflok med stor mangfoldighed i størrelse og mod. Og som tror man bare kan lukke "revl og krat" løse sammen. Freddy, min ellers så modige hundehvalp bryder sig ikke om når legen blir for vild og moslende, men leger gerne "løbe lege" med jævnbyrdige hunde. Dette har jeg gang efter gang måtte argumentere imod, da træneren mener at hunden bare skal lære at "sige fra". Min hund skal ikke ud i situationer hvor han blir`nød til at sige fra. Det er mig som må sige fra for ham. Er rystet over nogle trænere stadig er så gammeldags og forstokkede i deres viden om hunde og deres signaler...ak ja!!!!! Har indimellem forladt pladsen med følelsen af "at være en besværlig og skrap k......" Men det kan jeg godt leve med når det er for Freddys skyld:0)))
Hans 5 mdr`s fødselsgave er et weekend klikkerkursus som jeg har meldt os til i DCH Hjørring. Men men, det er som så mange andre ting aflyst pga vejret og knæhøj sne. Åhhh hvor jeg dog glæder mig til foråret...

onsdag den 17. februar 2010

lørdag den 13. februar 2010

Billede fra Nykøbing...


Freddy i Nykøbing BIS 4 baby...:0)

søndag den 7. februar 2010

Skue på Nykøbing Mors


Så kom vi til vores første skue og må sige at det overgik alle forventninger...i hvert fald mine!!! Freddy var fuldstændig cool over larmen fra mennesker og hunde og at vi sad tæt var heller ikke noget problem. Super seje hundehvalp:0) Lagde sig bare ned og kikkede på alt virvaret. Vi skulle i ringen næsten til sidst af de ca. i alt 160 hunde og jeg var lidt nervøs om han blev alt for træt, så han "tvangs sov" i kassen 1 times tid inden det blev vores tur. Puha..var lidt nervøs!! Men det gik rigtig godt. Freddy gjorde dommer Birgitte schjøth opmærksom på sin entre i ringen ved at gø et par gange og så var vi ligesom igang:0) Han stod rigtig flot på bordet, løb i super stil og stod pænt stille til sidst. Resultatet blev SL, med en meget flot bedømmelse og vi skulle videre til store ring og dyste mod de andre racer.




I store ring synes jeg virkelig han klarede det flot og jeg koncentrerede mig meget om hvor dommeren kikkede hen. Vi blev valgt ud til at dyste om placeringerne og endte på en flot 4 plads. Var bare så stolt over min lille dreng:0) og kunne næsten ikke vente med at ringe til opdrætter Shenaja og fortælle resultatet. Kom dog også til at forstyrre Niels midt i Grand Prixèt!!! Håber jeg er tilgiet`;0)


Smukke freddy



Med vind i øret;0)


torsdag den 4. februar 2010

Gråt i gråt..

Vi skal til skue på lørdag og glæder mig rigtig meget. Er noget spændt på hvad Freddy vil synes om at komme i bad og blive føntørret, men den tid, den sorg!!!! Her er lige et dugfrisk billede, som virkelig demonstrerer hvorfor man aldrig må have grå trøje på når man skal fotograferes med en blue merle;0)