onsdag den 17. februar 2010

lørdag den 13. februar 2010

Billede fra Nykøbing...


Freddy i Nykøbing BIS 4 baby...:0)

søndag den 7. februar 2010

Skue på Nykøbing Mors


Så kom vi til vores første skue og må sige at det overgik alle forventninger...i hvert fald mine!!! Freddy var fuldstændig cool over larmen fra mennesker og hunde og at vi sad tæt var heller ikke noget problem. Super seje hundehvalp:0) Lagde sig bare ned og kikkede på alt virvaret. Vi skulle i ringen næsten til sidst af de ca. i alt 160 hunde og jeg var lidt nervøs om han blev alt for træt, så han "tvangs sov" i kassen 1 times tid inden det blev vores tur. Puha..var lidt nervøs!! Men det gik rigtig godt. Freddy gjorde dommer Birgitte schjøth opmærksom på sin entre i ringen ved at gø et par gange og så var vi ligesom igang:0) Han stod rigtig flot på bordet, løb i super stil og stod pænt stille til sidst. Resultatet blev SL, med en meget flot bedømmelse og vi skulle videre til store ring og dyste mod de andre racer.




I store ring synes jeg virkelig han klarede det flot og jeg koncentrerede mig meget om hvor dommeren kikkede hen. Vi blev valgt ud til at dyste om placeringerne og endte på en flot 4 plads. Var bare så stolt over min lille dreng:0) og kunne næsten ikke vente med at ringe til opdrætter Shenaja og fortælle resultatet. Kom dog også til at forstyrre Niels midt i Grand Prixèt!!! Håber jeg er tilgiet`;0)


Smukke freddy



Med vind i øret;0)


torsdag den 4. februar 2010

Gråt i gråt..

Vi skal til skue på lørdag og glæder mig rigtig meget. Er noget spændt på hvad Freddy vil synes om at komme i bad og blive føntørret, men den tid, den sorg!!!! Her er lige et dugfrisk billede, som virkelig demonstrerer hvorfor man aldrig må have grå trøje på når man skal fotograferes med en blue merle;0)




fredag den 29. januar 2010

Vores smukke skov

Selv om vi er MEGET trætte af sneen her i Nordjylland kan man ikke komme uden om at når solen er fremme tager landskabet sig ud fra sin bedste side. I går mødtes jeg med min veninde og hendes små schnautzer og hun fangede "vores" skov på mobilen. Det bedste ved skoven er næsten at vi har den helt for os selv og møder sjældent hverken mennesker eller fremmede hunde.


















tirsdag den 26. januar 2010

Skovtur og en masse træning


Meget tæt på vores hus ligger en dejlig skov og som vi besøger næsten hver dag og den lille ræv Freddy går rigtig på jagt og følger alle dyresporene i skovbunden. Der har jo efterhånden været sne her i Jylland siden vi fik ham. Gad vide om han tror jorden altid er dækket af sådan noget hvidt stads!!!!!



Ellers går tiden med en masse træning. Molly og jeg er begyndt på både agility og lydighed igen. Det lykkedes os at finde en ridehal, da der er umuligt at træne noget som helst i knæhøj sne. Det er så skønt at være kommet igang med hende igen, da vi skal ha`styr på især slalom til forårets konkurrencer. Freddy hvalpehold om onsdagen og ringtræning om torsdagen og vi mødes ofte med vores træningsmakker Dorthe og hendes Border Izzie, så man kan sige at mine formiddage og aftener er besat:0))))) Han er så dygtig til det hele og elsker at komme afsted med mig på egen hånd. I søndags var han med som DEMO hund til et intro møde for nye DKK kl.1 kursister. Molly skulle vise nogle af sine tricks, da Gudrun som træneren hedder, gerne vil lade kursisterne forstå at alle hunde uanset race, kan lære en masse ting og sager. Blot man finder måden på det. Freddy skulle demonstrere håndtering på bord og han lod os heldigvis røre sig over det hele og viste hele tandsættet. Han sluttede af med hans tricks, kunster og eksempler på kontaktøvelser og han fik et stort bifald......og en masse godbidder af kursisterne, som synes han var så sød og fantastisk. Det kan jeg jo kun gi`dem ret i:0)))))))) Da vi skulle træne formiddagen efter, styrtede han hen til døren til klubhuset og gøede for måske skulle han ind og ha`guffere og være i centrum igen.....forkælede hund:0)))


Skønne Freddy i sneen 16 uger..

mandag den 18. januar 2010

Mollys tricks

Min Griffon blanding Molly viser sine tricks...