fredag den 29. januar 2010

Vores smukke skov

Selv om vi er MEGET trætte af sneen her i Nordjylland kan man ikke komme uden om at når solen er fremme tager landskabet sig ud fra sin bedste side. I går mødtes jeg med min veninde og hendes små schnautzer og hun fangede "vores" skov på mobilen. Det bedste ved skoven er næsten at vi har den helt for os selv og møder sjældent hverken mennesker eller fremmede hunde.


















tirsdag den 26. januar 2010

Skovtur og en masse træning


Meget tæt på vores hus ligger en dejlig skov og som vi besøger næsten hver dag og den lille ræv Freddy går rigtig på jagt og følger alle dyresporene i skovbunden. Der har jo efterhånden været sne her i Jylland siden vi fik ham. Gad vide om han tror jorden altid er dækket af sådan noget hvidt stads!!!!!



Ellers går tiden med en masse træning. Molly og jeg er begyndt på både agility og lydighed igen. Det lykkedes os at finde en ridehal, da der er umuligt at træne noget som helst i knæhøj sne. Det er så skønt at være kommet igang med hende igen, da vi skal ha`styr på især slalom til forårets konkurrencer. Freddy hvalpehold om onsdagen og ringtræning om torsdagen og vi mødes ofte med vores træningsmakker Dorthe og hendes Border Izzie, så man kan sige at mine formiddage og aftener er besat:0))))) Han er så dygtig til det hele og elsker at komme afsted med mig på egen hånd. I søndags var han med som DEMO hund til et intro møde for nye DKK kl.1 kursister. Molly skulle vise nogle af sine tricks, da Gudrun som træneren hedder, gerne vil lade kursisterne forstå at alle hunde uanset race, kan lære en masse ting og sager. Blot man finder måden på det. Freddy skulle demonstrere håndtering på bord og han lod os heldigvis røre sig over det hele og viste hele tandsættet. Han sluttede af med hans tricks, kunster og eksempler på kontaktøvelser og han fik et stort bifald......og en masse godbidder af kursisterne, som synes han var så sød og fantastisk. Det kan jeg jo kun gi`dem ret i:0)))))))) Da vi skulle træne formiddagen efter, styrtede han hen til døren til klubhuset og gøede for måske skulle han ind og ha`guffere og være i centrum igen.....forkælede hund:0)))


Skønne Freddy i sneen 16 uger..

mandag den 18. januar 2010

Mollys tricks

Min Griffon blanding Molly viser sine tricks...


søndag den 10. januar 2010

En lille film med Freddys tricks

14 uger





Lidt hovedbilleder af Freddy i sneen. Han elsker sne og man kan sige at vi har nok af den her i nordjylland. Han er nu 14 uger og har lige tabt sin første tand:0)




tirsdag den 5. januar 2010

Mens snestormen raser...


Mens snestormen raser over Nordjylland øver vi os i at "putte" Synes min dejlige hvalp er perfekt på alle punkter, undtagen et; Han gider ikke ligge i sengen og har ikke tid til at putte særligt meget og det må der laves om på:0)


Har lige meldt ham til skue som er lige i starten af februar på Mors. Ville godt lige have muligheden for at prøve at være i ringen med ham inden han skal vises frem til sheltieklubbens udstilling i marts. Det glæder vi os helt vildt til:0)

søndag den 3. januar 2010

Dejligt nytår




Når man får en ny hvalp i huset, er det altid spændende hvad den vil sige til raketter osv. Vi skulle som altid fejre nytår hjemme pga. hundene og fik besøg af min søster, hendes børn og deres kammerat, min veninde og hendes hund Arnold. Aftenen forløb yderst stilfærdigt og hundene var bedøvendes ligeglade med raketterne, skønt!!!



Vores "vilde" nytårsfest;0)

Dagen op til nytårbraget blev brugt til noget hundesocialisering. Dvs vi mødtes på stranden med hele 11 hunde, Freddy og Molly, en border og resten dværgschnautzere. Gud hvor de morede sig og bunden for en rolig aften var lagt. Var ellers lidt urolig for min lille Freddy som skulle møde alle disse hunde. Dog helt uden grund, idet han tonsede afsted og glemte alt om hans "mor" Han er sgu sej!!!! Hundene morede sig i alt sneen, som vi har haft liggende i over 3 uger nu:0(


Mange små, søde hunde på tur.




Freddy har vist fundet en mus!!!!!

Mellem jul og nytår fik Freddy en kæmpe bule på munden og var meget øm. Dyrlægens bud var en akut allergisk reaktion. Men - dagen efter kunne jeg komme til at undersøge hans mund ordentligt og det viste sig at han havde prukket sig på en eller anden genstand og havde ligeledes et kæmpe blåt mærke på gummen. Han havde sikkert løbet med en pind i munden og på den måde kommet til skade. Stakkels hund, som heldigvis kom sig 100% igen.


En alternativ måde at læse avisen på;0)