mandag den 23. august 2010

Frijsenborg agility cup

Jeg vil nok bedst huske Frijsenborg cup for de uanede mængder af mudder og sjap!!!!


I weekenden gik turen til Hammel hvor DCH Risskov skulle afholde dobbelt stævne. Jeg havde langt om længe fået lokket Mads til at ta`med. Han skulle godtnok forberede sig til eksamen, men det kunne sagtens forenes med en gang agility da vi havde campingvognen med. Vi ankom i go`tid ved 17 tiden (har lært af tidligere tiders alt for sene ankomster med opsætning ag telt mm i skæret fra bil lygter og lommelygter) Jeg nåede lige at slå stævneteltet op og gå en dejlig lang tur i skoven omkring Frijsenborg med hundene inden himlen åbnede sig og vi måtte slå forteltet op i silende regn øv øv!!! Men det gjorde ikke så meget for vi skulle jo ikke rigtig mere den dag!!!

Freddy elsker Mads, især når der er mad i farvandet. Nøj hvor kan han nedstirre indtil der falder noget af!!!
Ved ikke hvad det er han helst vil smage....øllen eller maden!!!!

Lørdag morgen var der vel egentlig tørvejr??? Men men banerne var rigtig skrøbelige af alt den regn de havde fået, så der gik ikke mange løb før de var pløjet helt op. Jeg er ikke go til at løbe når det er glat og bliver nok lidt nervøs for mig selv og hunden. Allerede i den første banegennemgang satte den første sig da også på halen...og der var vi jo ikke engang gået igang endnu!!! Vores første løb AG åben gik over alt forventning og jeg troede da også vi var fejlfri. Men men det viste sig at Molly havde løbet uden om et spring hvor hun skulle sendes lidt ud mod et hjørne. Jeg synes at ha`set at hun havde sat af og var allerede videre til næste forhindring. Efter den debut gik det bare ned af bakke og blev en lang smøre af disk på disk da jeg ikke kunne huske banerne, tyvstarter før dommeren fløjtede, nåede ikke banegennemgangene osv osv. Glæder mig til jeg blir mere erfaren:0))) Molly gjorde hvad hun kunne i det forhold og jeg er virkelig stolt over de til tider flotte felter hun havde. Hun har jo nærmest haft "springfelter" førhen, så der sker da fremgang på denne front også. Dem som siger agility er nemt, ja de har sgu ikke prøvet det for alvor. Kors hvor skal man ha styr på meget:0/


Herunder vores første løb AG åben lørdag...





Der var en masse at kikke på og der var rig mulighed for at miljø træne Freddy. Må sige at han har et jern fast temperament, for der er ikke noget som kan skræmme ham. Vi kikkede på mænd som arbejdede i træ med mororsav, vand apportering, heste, en kunstig løve og tonsvis af mennesker. Vi fik også trænet lidt ro ved agility ringen, da han kan køre totalt op når hunde og førere er i aktion. Det eneste der egentlig ikke fungerede for ham var en kæmpe flok fasan høns som konstant trippede rundt på området. Sådan en`ville han gerne ha`haft fat i;0)))


Synd arrangementet skulle drukne i regn, for det gjorde det virkelig om lørdagen og banerne var ødelagte søndag morgen. Der blev taget en hurtig beslutning om at flytte banerne. Godtnok blev de ikke så store, men da bedre end at aflyse. Arrangørene gjorde alt hvad de kunne for at finde en løsning og de bevarede det gode humør!!! Hatten af for det. Skulle jeg komme med et surt opstød må det være, jeg synes weekenden bød på et vaden og slæben frem og tilbage i et væk. At teltene ikke kunne stå ved ringen skabte også en del renderi. Jo jo der skal være plads til tilskuerne, men de behøver vel ikke 3 langsider!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar