mandag den 23. august 2010

Frijsenborg agility cup

Jeg vil nok bedst huske Frijsenborg cup for de uanede mængder af mudder og sjap!!!!


I weekenden gik turen til Hammel hvor DCH Risskov skulle afholde dobbelt stævne. Jeg havde langt om længe fået lokket Mads til at ta`med. Han skulle godtnok forberede sig til eksamen, men det kunne sagtens forenes med en gang agility da vi havde campingvognen med. Vi ankom i go`tid ved 17 tiden (har lært af tidligere tiders alt for sene ankomster med opsætning ag telt mm i skæret fra bil lygter og lommelygter) Jeg nåede lige at slå stævneteltet op og gå en dejlig lang tur i skoven omkring Frijsenborg med hundene inden himlen åbnede sig og vi måtte slå forteltet op i silende regn øv øv!!! Men det gjorde ikke så meget for vi skulle jo ikke rigtig mere den dag!!!

Freddy elsker Mads, især når der er mad i farvandet. Nøj hvor kan han nedstirre indtil der falder noget af!!!
Ved ikke hvad det er han helst vil smage....øllen eller maden!!!!

Lørdag morgen var der vel egentlig tørvejr??? Men men banerne var rigtig skrøbelige af alt den regn de havde fået, så der gik ikke mange løb før de var pløjet helt op. Jeg er ikke go til at løbe når det er glat og bliver nok lidt nervøs for mig selv og hunden. Allerede i den første banegennemgang satte den første sig da også på halen...og der var vi jo ikke engang gået igang endnu!!! Vores første løb AG åben gik over alt forventning og jeg troede da også vi var fejlfri. Men men det viste sig at Molly havde løbet uden om et spring hvor hun skulle sendes lidt ud mod et hjørne. Jeg synes at ha`set at hun havde sat af og var allerede videre til næste forhindring. Efter den debut gik det bare ned af bakke og blev en lang smøre af disk på disk da jeg ikke kunne huske banerne, tyvstarter før dommeren fløjtede, nåede ikke banegennemgangene osv osv. Glæder mig til jeg blir mere erfaren:0))) Molly gjorde hvad hun kunne i det forhold og jeg er virkelig stolt over de til tider flotte felter hun havde. Hun har jo nærmest haft "springfelter" førhen, så der sker da fremgang på denne front også. Dem som siger agility er nemt, ja de har sgu ikke prøvet det for alvor. Kors hvor skal man ha styr på meget:0/


Herunder vores første løb AG åben lørdag...





Der var en masse at kikke på og der var rig mulighed for at miljø træne Freddy. Må sige at han har et jern fast temperament, for der er ikke noget som kan skræmme ham. Vi kikkede på mænd som arbejdede i træ med mororsav, vand apportering, heste, en kunstig løve og tonsvis af mennesker. Vi fik også trænet lidt ro ved agility ringen, da han kan køre totalt op når hunde og førere er i aktion. Det eneste der egentlig ikke fungerede for ham var en kæmpe flok fasan høns som konstant trippede rundt på området. Sådan en`ville han gerne ha`haft fat i;0)))


Synd arrangementet skulle drukne i regn, for det gjorde det virkelig om lørdagen og banerne var ødelagte søndag morgen. Der blev taget en hurtig beslutning om at flytte banerne. Godtnok blev de ikke så store, men da bedre end at aflyse. Arrangørene gjorde alt hvad de kunne for at finde en løsning og de bevarede det gode humør!!! Hatten af for det. Skulle jeg komme med et surt opstød må det være, jeg synes weekenden bød på et vaden og slæben frem og tilbage i et væk. At teltene ikke kunne stå ved ringen skabte også en del renderi. Jo jo der skal være plads til tilskuerne, men de behøver vel ikke 3 langsider!!!


søndag den 1. august 2010

Agility i Kolding og vores møde med en "kamp" hund!!!


Fredag eftermiddag satte Freddy, Molly, min veninde Dorthe og Jeg kursen mod kolding i anledningen af 2 dages stævne i Kolding (Det som skulle ha`været Madsby cup) Jeg skulle jo ha`min ilddåb med campingvognen og var lidt nervød pga noget kraftig blæst. Vi fik dog også en lidt dårlig start da vi allerede efter de første 15 km mistede venstre sidespejl som nærmest hang i en tynd tråd. Vi måtte finde den nærmeste afkørsel og en tankstation. Spejlet blev monteret med noget pakketape og sad bedre end det nogensinde har gjort før;0) Vi ankom noget sent til kolding og havde en del "udfordringer" som forsinkede os så meget at stævneteltet måtte sættes op i lyset fra billygterne:0((( Det blev ALT for sent vi kom til at sove!!!!


Molly og jeg havde nogle super fede springløb og blev nr.3 i SP1 søndag med et fejlfrit løb og fik vores 2 pind i SP. Havde en nedrivning i de 3 andre. Agility klasserne gav en masse feltfejl, så det må vi træne lidt ekstra på. Vores samarbejde blir bare bedre og bedre og jeg er så stolt af hende:0))) Freddy hyggede sig med sin border veninde Izzie og han nød at ha`en og lege med hele weekenden. Det gik også fint med de 3 hunde i campingvognen.

Det regnede kun lidt;0)


Da vi kom hjem parkerede jeg bil og Campingvogn på en parkeringsplads som ligger overfor vores hus, da mine "bakke egenskaber" kan ligge på et meget lille sted. Hundene kom ud af bilen og vi gik over mod vores hus. Uden jeg opdagede det løb der pludselig en kæmpe Amstaff-pitbull lignende hanhund hen i mod os. Min første tanke var at ta`det helt roligt og håbe på at Freddy ikke ville benytte sig af sin nyfundne mandighed i form af 10.000 teenage kønshormoner og begynde at puste sig op. Havde ikke behøvet at være bekymret for ham, men måtte derimod prøve at styre Molly, som havde revet sig ud af sit halsbånd og løb og hvæsede og snappede after hunden. Puha.....dem som har set Molly ved at den ville kunne brække hendes nakke i et split sekund. Heldigvis kom jeg i tanke om at jeg ikke havde låst campingvognen og nærmest "kastede" hundene derind og åndede lettet op da de var i sikkerhed. Men de kunne jo ikke sidde der for evigt og kunne ikke se nogen ejer til hunden nogen steder, så prøvede at lokke hunden til mig med noget mad. Det lykkedes efter mange forsøg og fik den lokket ind i Freddys bur bag i bilen. Nu var den af vejen og mine kunne komme ud af campingvognen igen og ind i vores have. Hunden havde et hunde tegn med et mobil nr. hvor der ikke blev svaret, så en nabo ringede til politiet som dukkede op kort tid efter. Mine naboer informerede politiet om at hunden gentagne gange var brudt ind i deres have og at hunden går i en have med et 70 cm højt hegn, som den forcerer i et snup tag. Politiet kørte derefter til hundens hjem hvor ejeren midlertidig ikke var. politiet besluttede så at at de ville sætte hunden i en hundegård på adressen. Må nok indrømme at jeg er noget utilfreds med betjentenes håndtering af sagen. Synes de skulle ha`taget hunden med sig og så kunne ejeren ha`modtaget en klækkelig bøde og fået pålagt sig at lave en forsvarlig indhegning af haven (2 meter højt hegn jvf. den nye hundelov) da jeg nævnte dette for politiet, kendte de dog ikke til den nye hundelov, men sagde at jeg da var velkommen til at kontakte ejeren og fortælle om sagen. De ville nemlig ikke skrive nogen rapport og kørte derefter afsted med dyret. At politiet åbenbart er overbebyrdet og omgåes loven efter godtbefindende er jo hvad det er, men at jeg kan risikere at møde denne hund hver og hver anden dag gør mig da vildt urolig. Det er jo ikke sikkert det går godt næste gang.

lørdag den 24. juli 2010

Næseprøve mm.

Freddy og jeg er gået igang med at træne næseprøve, som er en del af DKK kl.1 programmet. Vi er helt i opstartsfacen med en kæmpe bunke pinde uden menneskefærd som placeres lang fra hunden og så en enkelt pind med min færd på som så lægges tæt ved hunden, så den nærmest ikke kan undgå at "falde" over den når den bliver sendt afsted;0))


Freddy tager godtnok de rigtige pind og bliver "klikket" for den handling, men tramper derefter, med pinden i munden, ud til den store bunke og roder lidt rundt i den;0)) Så der går en del pinde til i disse dage!!!



Han er dygtig til at tage pinden i munden, holder den også et par sek. Vil derefter gerne tygge i den...hov hov!!!



Nu skal alt træning jo ikke være så alvorlig, så vi øver selvfølgelig stadig "elefanten" mf. tricks og Freddy er blevet go`til at dreje rundt uden min hjælp...



Hmmmmm......der var bedre plads da jeg var 12 uger!!!! HI HI undskyld Freddy;0)

fredag den 16. juli 2010

Freddy og Chicha


Søster og bror, Skønne Freddy og smukke Chicha 9 mdr!
Vi har haft besøg af Freddys søster Chicha og hendes familie. De var så heldige at skulle holde noget af deres sommerferie her i Nordjylland og fik den gode ide at komme og besøge os. Det er første gang jeg skulle se nogle af hans søskende siden kuldet var hvalpe, så spændingen var stor da familien endelig kom. Vi startede med en gåtur på dyrskuepladsen, for hundene kunne se hinanden lidt an, inden Chicha skulle ind på Freddys og Mollys "territorium" Ved ikke om Freddy kunne kende Chicha, men han synes i hvertfald hun var sød og rigtig spændende:0)))) De legede også rigtig godt og fik løbet en del i en lille skov ved siden af pladsen. Vi kørte bagefter hjem og fik frokost, kage og jordbær:0))) uhmmmmm de var goe`!!! Det var en varm dag og hundene var noget slatne. Det eneste kontrovers de havde var da Molly ikke kunne "fatte" at Chicha ikke gad lege mere, så hun kom lige en lille tur indenfor!!!
Er lidt ærgelig over at bo så langt væk fra både Freddys opdrætter Shenaja og resten af hans søskende. Det var bare så hyggeligt at ha`Chicha og hendes familie på besøg og vi havde nogle dejlige timer sammen med vores hunde. Man føler jo nærmest man er i familie:0))) Chicha var bare så smuk, sød og dejlig, en rigtig lille dame!!

Godt vi har nogle træer i haven, ellers var vi blevet stegt!!!


Chicha skulle lige prøve noget af Freddy og Mollys legetøj..


Det kunne Freddy ikke stå for og Helle bliver overfaldet!!!!

Chicha mener at Freddy hellere skulle lege lidt med hende i stedet for!


Smukke, dejlige søster Chicha...kom snart igen:0)




onsdag den 7. juli 2010

Have agility

Freddy er kommet så småt igang med agility. Jeg har haft ham med i klubben et par gange, men ellers har træningen mest foregået i haven. Vi har lavet fremadsendelser og lidt handling. Er nået dertil hvor der godt kan komme en lille bitte bue på retningen. Til august skal han starte på et hvalpe agility hold. En ting er sikkert, han synes det er sjovt at løbe igennem støtterne og derefter lave trækkeleg:0)))

Molly, den bette abekat, er ved at lære "back" eller det vil sige jeg er ved at lære det;0) Min træner Marie kan sagtens få hende til det, også i højre handling. Så jeg må jo øve mig!!!!

tirsdag den 6. juli 2010

Før og nu...

Sådan så Freddy ud da jeg fuld af forventning hentede ham hos kennel Shenaja tilbage i november. En skøn lille trold som mødte verden med ophøjet ro og totalt kramme faktor...Nøj hvor var han kær!!!!




Og sådan ser han ud nu og jeg synes stadig han er så dejlig. Han har et klogt, blidt og eftertænksomt udtryk som går lige i hjertet på folk. Den hund er umulig ikke at KNUS elske:0)))

søndag den 4. juli 2010

Strand tur

Vi tilbringer rigtig meget tid på stranden. Mads dykker en del med harpun og så kan hundene og jeg være inde på stranden imens. Lørdag sneg temperaturen sig op på 30 grader på vores terasse og ikke en vind rørte sig, så det var bare at komme afsted.




Freddy elsker at bade, men går indtil videre kun ud til navlen. Måske har han hørt at det er sådan man gør når man ikke er så gammel:0))) Han er et lidt sølle syn i våd tilstand. Der er ikke meget hund inde under alt pelsen.






Et lille video klip med Freddy på stranden. Rent træningsmæssigt er vi startet med en smule tilvænning til agility, fremadsendelser ml. støtter og højre og venstre handling og jeg er bare så glad, for han synes det er skide skægt:0))) Han er efterhånden blevet rigtig glad for legetøj, så det gør det jo også sjovere for ham. Efter sommerferien har jeg meldt ham på et hvalpe agility hold og tjah...når det er slut så er han 1 år og må gå i gang for alvor. Jøsses som tiden da går!!!!!
Med hensyn til Mollys agility træning har jeg taget mit livs bedste beslutning og meldt mig ind i DCH Dronninglund. Der kan jeg få den nødvendige konkurrence træning og feed-back på mine fejl og til tider, fuldstændige sindsyge skift som jeg kan lave på en agility bane:0/