Det har været "store hunde weekend" med hele to hundearrangementer. Havde ikke lige kikket ordentlig på datoerne da jeg meldte Freddy på endnu et kursus i "fri ved fod" lørdag og Molly til agility stævne i Vejle hos Sannes hundecenter søndag. Lidt travl weekend, men alletiders alligevel.
Lørdag skulle Freddy og jeg undervises af Heidi Pedersen for 2 gang i lineføring/fri ved fod. Siden sidste kursus har han fundet sin position ved benet uden at hænge eller gå for langt fremme. Men har fået den ide at han ikke bryder sig om at starte øvelsen op fra "plads" Jeg er en enkelt gang kommet til at træde på hans højre pote og det er nok til at han synes den plads er ubehagelig. Freddy lagde ud med at være noget så ukoncentreret, men heldigvis blev det bedre som dagen skred frem. Heidi observerede straks ændringen i vores opstart fra "plads" til gang og gav os nogle alletiders ting at arbejde med, som virkede helt efter hensigten. Så fik igen en masse tips og ideer med hjem. Vi havde en skide go`dag i Hjallerup og fik snakket med en masse hundemennesker, nogen som jeg kendte i forevejen og nogle nye ansigter...skønt.0))) Har meldt os til endnu et kursus med Heidi, som handler om DKK programmet mere generelt, så mon ikke vi lige skal kikke lidt mere på fri ved fod og noget mere på næseprøven til kl.1. I løbet af dagen, tog en proffessionel fofograf en masse billeder af os, dem glæder jeg mig til at se!!!
Freddy lørdag aften....det er hårdt at være på kursus, men han nægter at overgi sig..he he!!
Søndag stod den på DCH agility stævne i Hedensted ved Sannes hundecenter. Var ikke ligefrem den mest friske da vækkeuret ringede kl. 4.00, men vi fik noget kaffe i bilen så det hjalp gevaldigt til at vågne lidt op. Vi fandt en go plads på nogle paller så hundenes bure kunne komme lidt væk fra jorden. For der var s.. koldt dernede. Jeg har investeret i en dragt med ben i til Molly den holder hende dejlig varm, selv er hun meget utilfreds med den og nægter at bevæge sig med den på;0)
Det skulle vise sig at blive vores dag, for vi lagde ud med at vinde AG1 og fik vores 2.pind og ligeledes vinde SP2 og fik vores første pind i den klasse. I de åbne fik vi 10 fejl i hvert. En af fejlene pga en sammenfoldet pose hvor jeg var løbet afsted, men mistede Molly som sad fast i posen og da hun endelig kom ud var jeg løbet for langt og hun løb uden om det næste spring. Hun tog sine felter i alle klasserne så jeg er så tilfreds:0))
Molly med dagens præmier!!!
Freddy bliver da bare super dygtig.
SvarSletStort tillykke med Molly`s flotte resultater :o)).
Knus Charlotte