onsdag den 16. februar 2011

Lidt nyt fra vores hverdag..

Freddy træner agility hver tirsdag. For tiden i en dejlig stor hal på en rideskole. Vi har hallen i 2-3 timer. Trænerne har valgt ikke at dele træningen op, således der træner et hold i hver sin ende. Det fungerer jo fint med "gamle" hunde, men må indrømme jeg var noget skeptisk første gang. Med så mange hunde i hallen på en`og samme gang var jeg noget i tvivl om jeg ville kunne holde kontakt med min nysgerrige unghund. Ikke nok med han er nysgerrig, så er der flere hanner som freddy simpelthen ikke kan fordrage synet af, så må indrømme jeg slog korsets tegn da jeg tog snoren af ham:0/

Det går heldigvis forrygende godt. Han bliver siddende ved start og kommer når jeg kalder. I går var der endda en løbsk tæve i hallen og han havde kun en enkelt afstikker!!! Så jeg er meget stolt over ham. Træningen i hallen med de mange forstyrrende elementer er jo uvurderlig, så det blir da kun lettere når vi engang kan komme ud igen.

Rent agility mæssigt er han godt med. Vi er begyndt at lave nogle enkle skift og det forstår han fint og vi har det så sjovt sammen. Han er en af de hunde som er hurtig tændt, men lige så hurtigt slukket igen, så han er fantastisk nem at ha`med sådan nogle steder.


Prøv lige at se sød ud :0) Fotogene Freddy!!

Er gennem en træner i DCH Hjørring blevet opfordret til at skrive en artikel til vores medlemsblad "SPORET" om hvordan jeg træner Molly. Der er desværre i vores verden stadig mennesker som ikke regner de små selskabshunde for noget som helst. Ydermere er der mange som ikke ved hvor meget de egentlig kan lære og hvordan man bedst træner dem.

Mollys træning består i dag af en blanding af lydighed, agility, lidt dogdancing og en masse tricks og cirkusøvelser, som hun elsker. Jeg nyder at lære hundene tricks og har hele tiden nye i støbeskeen. Freddy og Molly kan nogle af de samme, men mange forskellige hver i sær, da de selvfølgelig ikke synes det samme er sjovt.

Udover artiklen vil jeg i de fremtidige numre af "SPORET" beskrive hvordan man indlærer et nyt trick, element for element med billeder og beskrivelser. Således er det nemt at gå til for læseren. Jeg glæder mig til at komme igang. Vi har i hvert fald stof nok til de næste par år:0))

Molly går på mine fødder!!!



Står på hænder!!!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar