lørdag den 17. september 2011

Freddys konkurrence debut!!! Alt godt kommer til den som venter:0))

Se lige hvor glad og opmærksom Freddy er:0))


I lørdags havde Freddy hans debut på konkurrencebanerne. Havde meldt ham i rally begynderklassen i Dronninglund. Molly skulle løbe agility så vi var afsted alligevel. Nogen vil måske mene at jeg har ventet vel længe med at stille ham op, men han har bare ikke kunne magte det i sit hoved. Var alt for usikker på sine omgivelser og alt for obs på andre hunde. Så en måned inden hans 2 års fødselsdag skulle det så stå sin prøve om han var klar!!!

Lad mig sige det sådan..... han var super super dygtig. Glad, opmærksom og han nød hvert et skridt på banen. Han var bedøvendes ligeglad med de andre hunde som partou skulle sidde og vente ved start. Han koncentrerede sig hele vejen rundt og han gik et fejlfrit program!!! At jeg så havde læst forkert på et skilt og dækkede ham af ved et skilt hvor der kun stod "stop"=sit, er bare rigtig, rigtig ærgeligt da han ville ha fået max 100 point og fået en oprykning til "rally øvet" og titlen "Rally begynder mester". Min fejl kostede os 10 point i minus, så det blev til 90 point....store skovl af en hundefører:0/ men vi fik en pind i bogen og en rigtig dejlig oplevelse sammen. Dommeren spurgte mig til præmieoverrækelsen om jeg ville lave den samme fejl igen!! Kunne da kun svare at det ville jeg da ikke håbe;0)



Det vigtigste ved dagen var da at Freddy nød at komme ud og vise sig frem. Han har været ked af lydighed da vi gik DKK programmet. Det var for stift, jeg måtte ikke rose og hjælpe ham nok og det skulle være for perfekt og stift. Han skulle jo gå klinet op ad benet og måtte ikke sætte sig en millimeter forkert. I rally kan jeg snakke med ham, ikke være så stiv og om han sidder lidt skævt kommer sig jo ikke så nøje:0) Så med rallyen har Freddy og jeg fundet fores lille lydigheds niche. Molly skal også stille op næste gang, men da det var min debut også fik Freddy alt opmærksomheden i rallyafelingen.


Herunder et par billeder fra prøven:

Jo jo vi er klar...Freddy sidder og gøer lidt;0)







Juhuuuuu i mål..så må man godt være lidt vild!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar