søndag den 6. juni 2010

Agility i brønderslev

I lørdags var vi til agilitystævne i DCH Brønderslev. Havde været meget afventende pga. Mollys sterilisation. Hun er heldigvis helt frisk igen og da såret er helt og pænt fik vi grønt lys af dyrlægen til at begynde at træne igen. Hun var så glad da vi var til træning i onsdags for første gang i 3 uger, så bestemte mig til at stille op i weekenden.

Hun løb rigtig godt og vi havde ingen problemer med tunellerne. Vi blev desværre disket i ag 1 da hun løb en ekstra tur på A´et fordi jeg fik kaldt for sent og sp åben da jeg glemte banen. Da vi skal til at gå ind på banen og gøre klar hører jeg en hund som gøer`for vildt og tænker "jøsses hvad er det da for en møg....." og kan ikke forstå at Molly bliver så urolig og skal til at løbe ud af banen. Får jeg så øje på Mads som kommer gående med Freddy som jeg havde ladet blive hjemme om formiddagen og må erfare at den gøende hund er min egen;0))) Mads havde så fået lyst til at komme ud og kikke på noget agility og havde selvfølgelig taget ham med. Nåede lige at få lidt styr på Molly og overbevist hende om at hun IKKE skulle ud og hilse på hendes far og bror, inden dommeren fløjtede!!! Men glemte i forvirringen desværre banen.

Ag åben var helt klart vores bedste løb og vi nåede da også til nr.18 inden der indsneg sig en fejl. Jeg blev så overrasket over et skift som rent faktisk lykkedes, at jeg ikke fik sendt hende ordentligt ind i tunellen, som så gav en vægring. øv øv, kunne ha`været blæret at få et fejlfrit åbent løb. Spring kl 1 endte med 10 fejl. Alt i alt kan man sige at det gå fremad med os og at vores fejl skyldes min manglende rutine og overblik.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar