søndag den 30. maj 2010

Freddy til hvalpetest


Er så stolt af dygtige Freddy som i dag opnåede 93 point (max.100) i hvalpetesten hos DCH Hjørring. Det blev til en flot 2. plads, kun 1,5 point op til 1. pladsen. Han er bare så sej og glæder mig helt vildt til at komme videre med DKK kl. 1 programmet.



Da "gamle" hundeførere deltog uden for klassen, kunne vi ikke vinde en af de flotte kurve som 1,2, og 3 pladsen fik, men vandt dog en flaske vin. Nu drikker hunde jo ikke, så Freddy fik et dejligt ben da vi kom hjem. Det har han i hvertfald fortjent:0)))

Freddys flotte points!!!!!

mandag den 24. maj 2010

Weekend besøg

Vi har i weekenden haft besøg af min nevø Victor og hans kammerat Cengiz. De mente selv de var kommet på en slagt "bondegårds ferie" for da vi luftede Freddy i skoven lørdag eftermiddag sagde kammeraten "at han aldrig havde været sååå langt ude på landet før;0)) Det skal lige siges at vi altså bor i byen 500 m fra Hjørring biograf og med en bager på nærmeste hjørne!!!
Lørdag aften blev stuen lavet om til biograf. Vi skulle ha`set en rigtig gyser film, som endte med at blive til "Alvin og de syngende joregern 2" En radikal ændring, men tror måske modet svigtede da alt kom til alt;0)

Freddy tigger bare heeeelt vildt!!!

Jeg prøver lige lidt her også. Måske hjælper det at nedstirre ham her!!!!

De seje sandsurfere!


I dag kørte vi en tur til Rubjerg knude (Der hvor der er en kirke som er ved at styrte i havet) og Mads havde fået den ide`at vi skulle ha`et par boogie boards med og "kælke" ned af skrænterne!!! Brædderne blev smurt ind i stearin og man kunne faktisk godt få en go`tur og en masse sand over det hele!!! Det vil sige de andre, jeg HADER sand.


Molly måtte vente i bilen, da hun ikke må få sand i såret. Det var ikke noget som passede damen. Da vi kom tilbage havde hun ødelagt sit helt nye bur og sad og smilede ud af vinduet:0/ Hun kan bryde ud af det mest utrolige. Vi skal afsted til dyrlægen igen i morgen, da hun har så meget infektion i såret og der kommer også noget ud forneden. Såret er utroligt hævet flere steder. Ligner nærmest bylder!!! Håber virkelig snart hun får det bedre og at hun ikke skal opereres om. Hun er vældig frisk og har ingen feber mere, men synes ikke om det væskende sår øv øv øv!!!


Hunde er jo super empatiske og Freddy er jo selvfølgelig ingen undtagelse. Da Molly for nogen dage siden stadig var meget træt og stille, holdt han simpelthen vagt udenfor hendes hule. Ja, nogen gange skulle han enddog ligge sig ind til hende, så blev der dog noget trangt. Men hvor er han dog sød!!!!

torsdag den 20. maj 2010

Kampen om pinden


Freddy og hans veninde, den yndige lille border Izzie har haft en dejlig eftermiddag i DCH Hjørring. Freddy har gennem hele sin hvalpe tid været forelsket i alle bordercollier som er ældre end ham selv, men min venindes Izzie har han trods hendes utallige tilnærmelser ikke ville kendes ved. Dette har vi selvfølgelig accepteret og ikke påduttet dem hinandens selskab. Men pludselig en dag gik Freddy i legebuk foran hende og den kolde luft var dermed tøet op. Men se hvordan tålmodighed og accept af hundenes grænser overfor hinanden kan ende ud i noget positivt. Skønt min hvalp er blevet så modig og sej!!!!





DCH Hjørring ligger i forbindelse med den skønneste naturpark med en gennemgående å. Og mine hunde er tossede med at løbe rundt dernede i, frem og tilbage. Og så får man en lækker hund med hjem!!!


Vi har fundet en heeeeelt fantastisk pind!!

Ja, vi er begge helt vilde med den!!!!!




Freddy vandt i denne omgang kampen om pinden og har i den grad misforstået ordsproget "som venner vi dele" og gemte sig mellem nogle buske med sit trofæ!!!



Min lille prinsesse Molly er desværre ikke helt frisk efter hendes operation. Hun har sovet meget i dag og her til aften synes jeg at såret begyndte at se lidt rødt ud nogen steder. Tog hendes temperatur som viste at hun havde lidt feber. Så vi må lige den vej af dyrlægen i morgen. Appetitten fejler dog ingenting og hun har været med udenfor og få lidt frisk luft i lungerne:0)))

tirsdag den 18. maj 2010

Så blir det ikke mere sølle...

Molly blev i går steriliseret hos mine fantastiske dyrlæger i Lendum. Molly HADER at komme til dyrlægen og i går var ingen undtagelse. Jeg blev hos hende til hun sov og hentede hende igen hen på eftermiddagen. Jøsses hvor er hun et sølle syn, den lille stakkel, som hun ligger der med dragt på og hendes "sutte" klud som er en gammel nattrøje af min. Håber snart hun bliver frisk igen!!!!


lørdag den 15. maj 2010

Agility i DKK Viby


Vi er netop hjemvendt efter 3 dage i DKK Viby. Tog afsted torsdag morgen kl. 5.00 og ankom i go`tid. Fik fundet en dejlig plads at campere, eller rettere slå telt op til mine klubkammerater og holde bilen som jeg og mine hunde skulle sove i. Der skulle vel være plads nok til mine 1,60;0) en lille og en "mellem" vaps. Var noget spændt på hvad Freddy ville synes om 3 dage i sådan et cirkus af hunde, larm og menneskemylder. Men men han hyggede sig med at være sammen med mig og førte sig frem alle dagene når nogen gad klappe ham. Han fik også masser af opmærksomhed for hans flotte størrelse. Man kan jo ikke påstå han er nogen splejs som vælter når det stormer;0)) Vi havde også den store fornøjelse at hilse på Jeanette fra Freddys kennel og gensynsglæden var stor fra begge parter!!! I de 2 nætter sov vi fint bag i bilen og hundene var helt rolige, men ønsker mig altså en campingvogn, for det så nu så hyggeligt ud når folk sad der om aftenen.....var faktisk lidt misundelig:0/

Jeg havde kun meldt Os i klasseløbene, da jeg synes de åbne er for svære endnu. Torsdag lagde vi ud med 2 disk. da Molly startede hvor hun sluttede i Odder med ikke at ville i tunellerne. Så valgte at droppe dem og løbe videre. Fik derefter snakket med Laila Carstensen og vi blev enige om lige at lave en forespørgsel på at få lov til at ta et par tuneller i en pause. Det blev så efter Cuppen hvor banen var smæk fuld med tuneller og der var der så ingen problemer og hun fik en succes med det.


Fredag havde vi et noget rodet AG 1 hvor hun bla. sprang fra vippen. Men havde en drøm af et SP1 løb hvor alt bare klappede og vi fik en enkelt fejl på hjulet. Så der er vel håb forude!!!


Efter vores succes i SP1 havde jeg eftermeldt os i et SP åben lørdag. Igen her havde vi et fantastisk løb med en enkelt fejl i tunellen og jeg var bare så stolt. AG1 var noget rod, idet jeg på mærkværdig vis pludselig havde en hund rendende mellem benene og fik en humoristisk kommentar fra dommeren om "at det er forbudt at sparke hunden igennem banen;0) Vi sluttede af med SP1 i silende regn. Løbet var fint nok, men fik 2 vægringer på hjulet.


Alt i alt et rigtigt dejligt stævne, hvor alt var planlagt og tilrettelagt rigtigt godt. Har snakket med så mange søde og hjælpsomme mennesker og hygget mig med mine hunde. Resultaterne var langt bedre end vores sidste stævne og synes lige det skal nævnes at Molly faktisk ikke lavede fejl i slalomen i et eneste løb. Det er da flot af en hund som kun er 20 mdr. Hendes mani med at ville hoppe op og nappe mig i armene og r.... en næsten aflivet. Meeen ikke helt, som billedet herunder viser. Frække hund!!!!

En ny slags agility?



lørdag den 8. maj 2010

Lydighedstest


I dag har molly og jeg været til en "for sjov-lydighedstest" i kl. 1 i DCH Hjørring. Vi opnåede følgende:

Tandvisning: 9
Lineføring: 8x2
Stå: 0x2
Spring: 10x2
Stillingsskift: 0x2
Indkald: 10x3
Næseprøve: 0x2
Fællesdæk: 5x2
Helhedsindtryk: 9

I alt 103 p


Man kan i hvert fald i alt sin tydelighed se hvor der skal trænes. Stå, stillingsskift og næseprøven. I ståen troede molly pludselig at hun skulle give High five og viste for første gang dommeren at hunden også kan komme til at røre ved føreren:0))) Stillingskift flyttede hun sig for meget fra dæk til sit og tog den forkerte pind i næseprøven. Så vi må bare træne videre...



Skridtøvelser!


Lineføring!


Løb!



Griner over den alternative "stå" øvelse!!!




Spring!




lørdag den 1. maj 2010

Agility debut og opvisning..


Sidste weekend var vi i Odder udenfor Århus til Molly og mit første stævne udenfor klubben. Vi var tidligt afsted, da jeg gerne ville kunne nå at lufte begge hunde ordentligt. Havde håbet på at kunne lægge ud med et kl. 1 og derved få lidt selvtillid i mig og hunden. Men skulle desværre starte med spring åben. Det var et noget rodet løb som endte med en disk. da jeg ikke ville rette hende i tunellen. Næste løb var AG åben. Fik desværre ikke gået banen ordentligt, da der 3 min inde i banegennemgang blev råbt over højtaleren "at lille sort hund med dækken på leder efter sin mor" og måtte så forlade banegennemgangen og få styr på min hund, som havde åbnet lynlåsen på buret. Løb således en forkert bane og endnu et disk. De 2 kl.1 løb gik over al forventning. Hun tyvstartede ikke, tog hele slalomen, havde go`fart og lavede nogle goe´skift. Desværre var hun stadig usikker på tunellen og vi fik en disk i begge kl. Men var alt i alt godt tilfreds. Måske gennemfører vi ligefrem en hel bane næste gang:0)))) Vi skal afsted til Viby i maj, så det glæder jeg mig til.

Freddy havde sit livs oplevelse og han skulle charmere sig ind på alt og alle. Han var nærmest kommet i himmelen, da han har en stor forelskelse i ALLE Border Collier som er ældre end ham selv.....og dem var der mange af!!! Han var rigtig dygtig til at slappe af i buret når han skulle det. I hvert fald bedre end sin "søster" som endte med at undslippe buret hele 3 gange inden jeg til sidst måtte lukke lynlåsene med karbinhagen fra hundesnore (alm. snor blev bare bidt over;0(((

I dag har vi været til opvisning sammen med DCH Dronninglund i anledningen af et åbent hus arrangement i Hjallerup maskinforretning. Det gik rigtig godt og Molly løb banen fejlfit 2 gange og var ikke bange for deres tuneller. Skønt!!!!